(19) (19) En kundskab om sand videnskab er kraft, og det er Guds hensigt at der skal undervises i denne kundskab på vore skoler, som en forberedelse på det arbejde der går forud for denne jords histories afsluttende scenerier. Sandheden skal føres til jordens yderste grænser, ved agenter oplært til arbejdet. ret
(19) Men medens videnskabskundskaben har magt, så har kundskaben om, at Jesus kom i sin person, en endnu større magt. Frelsevidenskaben er den vigtigste videnskab der skal undervises på jordens forberedelsesskole. Salomons visdom er ønskværdig, men Kristi visdom er langt mere ønskværdig og mere vigtig. Vi kan ikke nå Kristus blot ved forstandsmæssig oplæring; men gennem Ham kan vi nå de højeste trin på den forstandsmæssige storheds stige. Så længe kundskabsjagten efter kunst, litteratur og håndværk ikke virker imod, bør den studerende først sikre sig en erfaringsmæssig kundskab om Gud og Hans vilje. ret
(19) Anledningen til at lære frelsesvidenskab sættes inden for alles rækkevidde. Ved at blive i Kristus, og gøre Hans vilje, ved at udøve en enkel tro på Hans ord, kan også dem der ikke har lært verdens visdom få denne kundskab. Til de ydmyge, tillidsfulde sjæle, åbenbarer Herren at al sand kundskab leder op mod himlen. ret
(20) Mestre videnskaben
(20) Der er en videnskab i kristendom som skal mestres - en videnskab så meget dybere, bredere og højere end nogen menneskelig videnskab, som himlene er højere end jorden. Sindet skal disciplineres, uddannes, oplæres; for mennesker skal gøre Guds tjeneste på måder som ikke er i harmoni med medfødt tilbøjelighed. Ofte må oplæring og uddannelse aflægges for livstid, så man kan blive elev i Kristi skole. Hjertet må uddannes og blive mere fast på Gud. Unge og gamle skal forme tankevaner som vil kunne sætte dem i stand til at modstå fristelse. De må lære at se opad. Principperne i Guds ord - principper som er lige så høje som himlen og som rækker ud i evigheden - skal forstås i deres betydning i dagliglivet. Enhver handling, ethvert ord, enhver tanke, skal være i samklang med disse principper. ret
(20) Ingen anden videnskab end Guds karakter kan sidestilles med videnskaben der udvikles i den studerendes liv. Dem som bliver Kristi efterfølgere finder at der kommer nye motiver for handling, nye tanker rejser sig, og nye handlinger bliver resultatet. Men de kan kun gøre fremskridt ved konflikt; for der er en fjende som altid kæmper imod dem, kommer med fristelser for at få sjælen til at tvivle og synde. Der er nedarvede og opdyrkede tendenser til ondt som de må overvinde. Appetitten og lidenskaben må komme under Helligåndens kontrol. Der er ingen ende på krigen af denne side af evigheden. Men så længe der hele tiden er kampe at kæmpe, er der også dyrebare sejre at vinde, og sejren over selvet og synd er af større værdi end sindet kan vurdere. ret
(21) Sand fremgang i uddannelse
(21) Sand fremgang i uddannelse er, som i alt andet, funderet på at holde det fremtidige liv for øjesyn. Menneskefamilien var knapt nok begyndt at leve da de begyndte at dø, og verdens uophørlige arbejde ender i intethed, medmindre en sand kundskab om det evige liv opnås. Han som påskønner prøvetiden som livets forberedelsesskole vil bruge det til at sikre sig selv en adkomst til de himmelske boliger, et medlemskab i den højere skole. For i denne skole skal de unge uddannes, opdrages, og trænes ved at forme en karakter som Gud vil værdsætte. ret
(21) Hvis de studerende ledes til at forstå at formålet med deres skabelse, er at ære Gud og velsigne deres medmennesker; hvis de genkender den ømme kærlighed som Faderen i himlen har udvist imod dem, og den høje værdighed som dette livs disciplin skal berede dem til, - værdighed og ære til at blive Guds sønner, - vil tusindvis vende sig fra de lave og selviske mål og de intetsigende fornøjelser som hidtil har optaget dem. De vil lære at hade synden og afsky den, ikke blot for håb om løn eller af frygt for straf, men fra en fornemmelse af dens iboende usselhed - fordi den nedbryder deres Gudsgivne kræfter, en plet på deres manddom. De karakterelementer som gør et menneske succesrigt og æret iblandt dem - det ukuelige ønske om noget større godt, den ukuelige vilje, den ihærdige anstrengelse, den utrættelige udholdenhed - vil ikke presses ud. Ved Guds nåde vil de blive styret til mål, der er så (22) høje som himlen, som de blot selviske og timelige interesser som himlen er som jorden. ret
(22) “Gud fra begyndelsen udvalgte jer til frelse« skriver apostlen Paulus »ved Åndens helligelse og tro på sandheden.« 2. Tess 2,13. I denne tekst åbenbares de to agenter i frelsens værk - den guddommelige indflydelse, og den stærke, levende tro hos dem der følger Kristus. Det er gennem Åndens helligelse og sandhedens tro at vi bliver medarbejdere sammen med Gud. Kristus venter på at samarbejde med Sin menighed. Han har ikke planlagt at lægge nye virkningsfulde elementer til Sit ord; Han har gjort Sit store arbejde med at give Sin inspiration til ordet. Jesu Kristi blod, Helligånden, det guddommelige ord, er vort. Formålet med alle disse tilvejebringelser fra himlen ligger foran os - sjæles frelse for hvem Kristus døde for; og det beror på os at gribe fat i de løfter Gud har givet, og blive medarbejdere sammen med Ham. Guddommelig og menneskelige agenter må samarbejde i værket. ret
(22) »Enhver, som er af sandheden,« erklærer Kristus »hører min røst.« Joh. 18,37. Ved at stå med Guds rådsamlinger, og have boet i helligdommens evige højder, var alle sandhedselementer i Ham og af Ham. Han var eet med Gud. Det betyder mere end hvad begrænsede menneskesindsind kan fatte at få alle missionsbestræbelser med, sammen med Kristus og Han korsfæstet. »Han blev såret for vore overtrædelser, knust for vor brødres skyld; os til fred kom straf over ham, vi fik lægedom ved hans sår.« Es.53,5. »Den, som ikke kendte til synd, har han gjort til synd for os, for at vi kunne blive (23) Guds retfærdighed i ham.« 2. Kor. 5, 21 Kristus korsfæstet for vore synder; Kristus oprejst fra døden; Kristus steg op til det høje som vor mellemmand - dette er frelsesvidenskaben, som vi behøver at lære og undervise i. Dette skal være vort arbejdes byrde. ret
(23) Kristi kors underviser enhver studerende igen og igen. Hvor mange tror at det, som det er? Hvor mange tager det med i deres studier og kender dets sande betydning? Kunne der være en kristen i vor verden uden Kristi kors? Hold da korset frem i din skole som fundamentet for enhver sand uddannelse. Kristi kors er lige så nær som vore lærere, og bør forstås ligeså fuldt ud af dem, som Paulus gjorde, som kunne sige: »Men det være langt fra mig at rose mig af noget andet end vor Herres Jesu Kristi kors, ved hvem verden er korsfæstet for mig, og jeg for verden.« Gal 6, 14. ret
(23) Lad lærere, fra det højeste til det laveste, forsøge at forstå hvad det betyder at ære Kristi kors. Da kan de ved forskrift og eksempel lære deres studerende den velsignelse det bringer til dem som bærer det mandigt og bravt. Frelseren erklærer: »Hvis nogen vil gå i mit spor, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig!« Matt.16,24. Og til alle som løfter det og bærer det efter Kristus, er korset pantet på den evige krone som de vil modtage. ret
(23) Dem som uddanner og ikke vil arbejde i denne linje er ikke det navn værdig de bærer. Lærer, vend jer fra verdens eksempel, ophør med at prise tilsyneladende store mænd; vend jeres studerendes sind bort fra al anden ære end Kristi kors. Den korsfæstede Messias (24) er hele kristendommens centrale punkt. De væsentlige lektier som lærere og studerende skal lære er dem der ikke peger mod verden, men fra verden til Golgatas kors.
(24) Guddommelighed, lighed med Gud, er det mål vi skal nå til. Vejen ligger åben foran den, der skal undervise, - åben med stadige fremskridt. Han har en hensigt at opfylde, et mål at nå, som indbefatter alt, hvad der er godt, rent og ædelt. Han vil nå frem så hurtigt og så langt som muligt inden for hver eneste gren af sand kundskab. Men hans bestræbelser vil være rettede mod mål, som er hævet lige så højt over blot selviske og timelige interesser som himlene er højere end jorden. ret
(24) Den, som arbejder i samklang med de guddommelige formål for at meddele de unge en viden om Gud og forme deres karakter i harmoni med hans, udretter et rigt og ædelt arbejde. Når han vækker ønsket om at nå det guddommelige ideal, tilbyder han en uddannelse, der er så høj som himmelen og så vid og bred som universet; en uddannelse, der ikke kan fuldføres i dette liv, men som vil fortsættes i det kommende liv; en uddannelse, der sikrer den fremgangsrige studerende hans adgangsbevis fra den forberedende skole på jorden til den højere klasse: den himmelske skole. -Uddannelse, 18, 19.