(465) “Ikke for at lade sig tjene, men for at tjene." ret
(465) (465) Da Jesus udsendte de tolv på deres første barmhjertighedsmission, hvervede han dem til at "forkynde Guds rige, og helbrede den syge" Luk. 9,2 "Når I går ud," sagde Han, "så forkynd og sig: Himmeriget er nær. Helbred syge, rens spedalske, oprejs døde, uddriv djævle: I har fået det for intet, giv det for intet." Mattæus 10,7. 8. Og da de “gik gennem byerne, forkyndte evangeliet, og helbredte overalt" (Luk. 9,6), var himlens velsignelser med i deres arbejde. Opfyldelsen af Frelserens opgave ved disciplene, gjorde deres budskab til Guds kraft til frelse, og gennem deres anstrengelser kom mange til kundskab om Messias. ret
(465) De halvfjerds som blev sendt ud lidt senere blev også hvervet til at “Helbrede den syge" (Luk. 10,9) såvel som at bekendtgøre den lovede Genløsers ankomst. I deres undervisnings og helbredelsesarbejde fulgte disciplene Mesterlærerens eksempel, som tjente både sjæl og legeme. Det evangelium som Han underviste i var et budskab om åndeligt liv og fysisk genoprettelse. Udfrielse fra synd og helbredelse af sygdom blev kædet sammen. ret
(466) (466) Og ved slutningen af Hans jordiske forkyndertjeneste, da Han formanede Sine disciple med en højtidelig opgave at gå "ud i alverden, og forkynde evangeliet for al skabningen," erklærede Han at deres tjeneste ville blive stadfæstet ved at genoprette sundheden hos de syge. I "skal lægge hænderne på syge," sagde Han, "og de skal helbredes." Mark 16, 16, 18. Ved at helbrede kroppens sygdomme i Hans navn, vil de være vidner om Hans kraft til at helbrede sjælen. ret
(466) Frelserens hverv til sine disciple indbefatter alle troende til tidens ende. Alle som den himmelske inspiration er kommet til, skal sætte lid til evangeliet. Alle som tager imod Kristi liv, er beordret til at arbejde for deres medmenneskers frelse. På dette arbejde blev menigheden oprettet, og alle som påtager sig selv det hellige løfte, har derved lovet at være medarbejdere sammen med Kristus. ret
(466) “På syge skal de lægge hænder, og de skal blive raske." Denne verden er overmådelig spedalsk; men Kristus kom for at helbrede den syge, proklamere udfrielse for Satans fanger. I sig selv var Han sund og stærk. Han tildelte Sit liv til den syge, den forpinte, dem som besad dæmoner. Han vidste at mange af dem som anmodede Ham om hjælp selv havde pådraget sig sygdomme, alligevel nægtede han ikke at helbrede dem. Og når dydigheden fra Kristus kom ind til disse fattige sjæle, blev de overbevist om synd, og mange blev helbredt for deres åndelige sygdom såvel som deres fysiske sygdomme. ret
(466) Til mange af de forpinte som fik helbredelse, sagde Kristus: “Synd ikke mere, for at ikke noget værre skal ramme dig." Joh. 5,14. Derved lærte Han at sygdom er (467) resultatet af at overtræde Guds love, både naturligt og åndeligt. Den store ulykke i verden, ville ikke eksistere, om menneskene fra begyndelsen havde levet i harmoni med Skaberens plan. Der er betingelser som alle som vil bevare sundheden skal overholde. Alle bør lære hvad disse betingelser er. Herren er ikke tilfreds med uvidenhed om Hans love, hverken naturlige eller åndelige. Vi skal være Guds medarbejdere for genoprettelse af sundheden for legemet såvel som for sjælen. ret
(467) Og vi bør lære andre hvordan vi bevarer og genopretter sundheden. For den syge bør vi bruge de remedier som Gud har tilvejebragt i naturen, og vi bør pege dem til Ham, som alene kan genoprette. Det er vort arbejde at bringe den syge og lidende til Kristus i vor tros arme. Vi bør lære dem at tro på den store Helbreder. Vi bør tage vare på hans løfte og bede for at Hans kraft bliver manifesteret. Kernen i evangeliet er genoprettelsen, Frelseren vil have os til at påbyde den syge, den håbløse, og den forpinte til at tage var på Hans styrke. ret
(467) Verdens behov for undervisning og helbredelse har aldrig været større end i dag. Verden er fuld af dem som behøver hjælp - den svage, håbløse, uvidne, fornedrede. Menneskets stadige overtrædelser i næsten seks tusinde år, har bragt sygdom, smerte og død, som dens frugt. Masser går tabt af mangel på kundskab. ret
(467) Idet Guds tjenere beskuer følgerne af den lange vedholdne syndighed, berøres deres hjerter med verdens ve, og de bestræber sig på at arbejde som Mesterens Arbejdsmand og Hans disciple arbejdede. Forbundet med (468) den guddommelige Helbreder, går de ud i Hans magt og kraft for at lære og helbrede. De indser at evangeliet er den eneste modgift mod synd, og som Kristi vidner skal de bære vidne om dens magt. Idet de peger de forpinte på Guds Lam, som bærer alverdens synd, får hans forvandlende nåde og mirakelvirkende kraft mange til at acceptere sandhedens budskab som frembæres. Hans helbredende kraft, forenet med evangeliets budskab, bringer succes i nødssituationer. Helligånden arbejder på hjerterne, og Guds frelse åbenbares. ret
(468) Men verdens behov i dag, kan ikke imødekommes helt ved Guds tjenere, som er kaldet til forkynde det evige evangelium for al skabningen. Selv om evangeliske medarbejdere godt kan lære at tjene kroppens fornødenheder, såvel som for sjælen, derved følge Kristi eksempel, kan de stadig ikke bruge deres tid og kræfter på at hjælpe dem, der har brug for hjælp. Herren har forordnet at dem, som forkynder ordet skal omgås Hans lægemissionsarbejdere - Kristne læger og sygeplejersker som har fået særlig oplæring i at helbrede sygdomme og i sjælvinding. ret
(468) Lægemissionærere og medarbejdere i evangelietjeneste skal bindes samme med uløselige bånd. Deres arbejde skal gøres i friskhed og kraft. Med deres anstrengelser kombineret, skal verden forberedes for Kristi andet komme. Gennem deres forenet arbejde skal Retfærdighedens Sol stå op, med at helbrede Hans vinger, oplyse jordens formørkede regioner, (469) hvor folk har levet i tungt mørke i lang tid. Mange som nu dvæler i syndens og dødens skygge, når de ser en genspejling af Lyset i verden hos Guds trofaste tjenere, vil de forstå at de har et håb om frelse, og de vil åbne deres hjerter til at modtage de helbredende stråler, og til gengæld vil de blive lysbærere for andre, som stadig er i mørke. ret
(469) Så stort er verdens behov, at ikke alle, som kaldes til at være lægemissionærevangelister kan tillade sig at bruge flere år på at forberede sig, før de begynder det virkelige markarbejde. Døre som nu er åbne for evangeliets budbringere vil snart lukkes for altid. Gud kalder på mange, som er forberedt til at gøre et acceptabelt arbejde, og frembære budskabet nu, ikke vente på flere forberedelser; for medens nogle tøver kan fjenden indtage de marker som nu er åbne. ret
(469) Jeg er blevet instrueret til at små kompagnier, som har fået en passende oplæring i evangelisk og medicinsk missionslinjer bør gå frem til at gøre det arbejde som Kristus har udpeget for Sine disciple. Lad dem arbejde som evangelister, sprede vore publikationer, tale om sandheden til dem de møder, bede for de syge, og om nødvendigt, oplære dem, ikke med medicin, men med naturens remedier, altid erkende deres afhængighed af Gud. Idet de går sammen i undervisnings- og helbredelsesarbejdet vil de høste en rig sjælehøst. ret
(469) Og så længe Gud kalder på unge mænd og kvinder, som allerede har fået en praktisk kundskab, om hvordan syge behandles, og arbejde som evangeliets lægemisionærere sammen med erfarne evangeliearbejdere, kalder Han også på mange rekrutter til at gå på vor lægemissions- oplæringsskoler, (470) for at få en hurtig og grundig beredelse til tjeneste. Nogle behøver ikke at bruge så lang tid på disse skoler som andre gør. Det er ikke i harmoni med Guds mål at alle skal planlægge at bruge præcis den samme mængde tid, uanset om det er tre, fire eller fem år, til forberedelse, før de kan begynde med det aktive markarbejde. Efter at nogle har studeret i en tid, kan nogle udvikle sig hurtigere ved praktisk arbejde, på forskellige steder, under erfarne ledere, end de kan ved at blive på en institution. Idet de vokser i kundskab og dygtighed, vil nogle af disse finde det mere fordelagtigt at vende tilbage til et af vore sanatorie-oplæringsskoler for at få mere undervisning. Derved vil de blive bedre i medicin-missionærere, forberedt til mere prøvende nødssituationer. ret
(470) Der kan læres meget ved at besøge hospitalerne. I disse hospitaler bør ikke så få af vore helligede unge mennesker oplæres til at blive succesrige lægemissionærere. Observation og praksis af det som er blevet lært, vil sætte vore unge i stand til at blive effektive sygeplejersker, med god dygtighed, egnet til at stå på det højeste sted. Alle læger, alle sygeplejersker, alle hjælpere, er Ham til velbehag som har kaldt os Hans medarbejdere. Og især dem som oplæres til at handle som Hans lægemissionærere vender sig resolut fra alle fristelser for at blive mættet med et overfladisk kendskab til deres profession. Lad dem hellere fremad til fuldkommenhed. Deres kald er et meget krævende kald, og deres forberedelse må være smertelig og grundig. ret
(471) (471) Guds sag i dag ville have været meget længere fremme end det den er, hvis vi for nogle år siden var mere aktive i at oplære sygeplejersker som, udover at få mere end almindelig dygtighed for omsorg af syge, også ville lære at blive medarbejdere i sjælevindingsarbejdet. ret
(471) Det er for oplæringen af disse medarbejdere, såvel som for oplæringen af læger, at skolen i Loma Linda er blevet grundlagt. På denne skole er mange medarbejdere blevet udrustet med lægers dygtighed, til at arbejde, ikke i bekendelsens linjer som læger, men som lægemissionærevangelister. Dette oplæring skal være i harmoni med de principper der ligger under for sand højere uddannelse. Sagen har brug for hundredvis medarbejdere som har fået en praktisk og grundige uddannelse i medicinlinjer, og som også er forberedt til at arbejde fra hus til hus som lærere, bibelarbejdere, og kolportører. Disse studerende burde være kommet ud af skolen uden at have ofret sundhedsreformens principper eller deres kærlighed for Gud og retfærdighed. ret
(471) Dem som tager en højere oplæring i sygepleje, og som går ud i alle dele af verden som lægemissionsevangelister, kan ikke forvente at få den ære fra verden, som ofte kommer til fuldt anerkendte læger. Når de alligevel er omkring med deres undervisnings- og helbredelsesarbejde, og kæder sig tæt sammen med Guds tjenere som er blevet kaldet til Hans ords tjeneste, vil Hans velsignelse hvile på deres arbejde, og forunderlige forvandlinger vil blive udrettet. På en særlig måde vil de være Hans hjælpende hånd. ret
(472) (472) Lægens opgaver er vanskelige. Få erkender den mentale og fysiske belastning som han udsættes for. Alle kræfter og evner må regnes sammen, med den største iver i kampen mod sygdom og død. Ofte er han klar over at en uklog bevægelse med hånden, endog et hårsbredde i den forkerte retning, kan sende en sjæl uforberedt ud i evigheden. Hvor meget har den trofaste læge ikke behov for sympati og bønner fra Guds folk! Hans krav i den retning er ikke i strid med den mest helligede prædikant eller missionsarbejder. Ofte mangler han nok søvn og hvile, han behøver en dobbelt portion nåde, og en frisk forsyning daglig, ellers vil han miste sit greb på Gud og han vil være i fare for at synke dybere i åndeligt mørke, end mennesker med andre kald. Og ofte må han bære på ufortjente bebrejdelser og efterlades til at stå alene, genstand for Satans hårdeste fristelser, føler sig selv misforståelse, og forrådt af sine venner. ret
(472) Mange ved hvor prøvende lægens opgaver er, og hvor få anledninger lægerne har til at slappe af fra omsorgen, endog på sabbaten, vil han ikke vælge dette for deres livsarbejde. Men den store fjende søger hele tiden at udslette Guds hænders værk, og veldannede og forstandige mennesker kaldes til at kæmpe mod hans grusomme magt. Der er brug for flere mennesker af den rigtige slags, som helliger sig selv til denne profession. Der bør gøres smerteudholdende anstrengelser for at bevæge de rette mennesker til at kvalificere sig selv til dette arbejde. De bør være mennesker hvis karakter er baseret på Guds ords brede principper - mennesker som besidder en naturlig energi, (473) kraft og udholdenhed, som vil sætte dem i stand til at nå udmærkelses høje standard. ret
(473) Det er ikke enhver som kan blive succesrig læge. Mange er gået uforberedt ind i denne professions opgaver. De har ikke den fornødne kundskab; de har heller ikke dygtighed og taktfølelse, og den omsorg og forstand der er nødvendig for at sikre sig succes. En læge kan gøre meget godt hvis han har fysisk styrke. Hvis han er svag, kan han ikke klare det tunge arbejde, der følger med hans kald. Et menneske som har en svag krop, som er dyspeptiker, eller som mangler selvkontrol kan han ikke være kvalificeret til at have med alle slags sygdom at gøre. Man bør være meget omhyggelig med at ikke opmuntre personer, som kunne være nyttige i en mindre ansvarsbetynget stilling, til at studere medicin, mod et stort udlæg af tid og midler, når der ikke er nogen god grund for at det vil lykkes. ret
(473) I synet om det prøvende lægemissionsarbejde, er jeg blevet instrueret til at se at dem som ønsker at tage den linje op, først bør eksamineres grundigt af kompetente læger til at forvisse sig om de har den nødvendige styrke til at klare studiekurset eller ej. Hvorigennem de må gennemgå oplæringsskolen.
(473) Vi har et arbejde at gøre med at sikre os de bedste talenter og sætte disse medarbejdere i positioner hvor de kan klare andre opgaver. Når vore sanatorier og missionsmarker mangler læger, skal vi have unge mænd som er blevet egnet til at bære ansvar gennem deres erfaring i praktisk arbejde.