Vidnesbyrd for menigheden bind 7 kapitel 46fra side235

ren side - tilbage

Belæring til arbejderne

(235)  (235) Forsynets hjul drejer langsomt, men sikkert. Vi ved ikke hvornår Herren vil sige: "Det er afsluttet." Hans genkomst drager nær. Vore anledninger til at arbejde vil snart være forbi for evigt. Kun en lille stund længere skal vi få lov til at arbejde. Mine brødre, vil I ikke stride med de alvorligste anstrengelser for at rejse mindesmærker for Gud overalt i sydstaterne? Menigheder kunne oprettes; bedehuse bør bygges; små skoler og sanatorier oprettes; og forlagsarbejdet bør styrkes. ret

(235)  Værkets forskellige grene der oprettes på forskellige steder i sydstaterne, vil behøve kloge og bønnerige mænd og kvinder og kvinder som vil føre arbejdet trin for trin frem, på en sund og forstandig måde og slide, bede og arbejde sparsommeligt, som Guds udvalgte medarbejdere. Situationen kræver personlige, utrættelige og enstemmige anstrengelser. ret

(235)  En brik på en anden og den største mur er gjort;
Det ene snefnug på det andet og den største drive er der. ret

(235)  Tålmodig vedholdenhed i gode gerninger, dette skal være vort motto, Vi skal lægge udholdende anstrengelser frem, gå frem skridt for skridt, indtil løbet er gjort og sejren vundet. ret

(235)  Da forlagsarbejdet i Nashville blev startet, var det medarbejdernes erklærede mål at være gældfri; men i deres desperate anstrengelser for at arbejde uden der kom hjælpemidler, blev vore brødre ledt til at frafalde dette mål og som følge deraf, er arbejdet blevet involveret i vanskeligheder. Men Guds arbejdsfolk i Nashville har ikke tabt modet på grund af dette. Arbejdet må ikke stoppe. Lad alle nu alvorligst forsøge at undgå fortidens fejltagelser. Lad dem vogte (236) sig selv som om de var omgærdet med pigtrådsspærring imod gældspådragelse. Lad dem sige sikkert: "Fra nu af vil vi ikke gå hurtigere frem end Herren anviser og midlerne tillader også selvom det gode arbejde skal vente en stund. I begyndelsen, vil vi på nye steder hellere arbejde på trange steder end at påtage os gæld." ret

(236)  Gør ikke dem modløse som har arbejdet så alvorligt på at få sydstaterne frem til sit nuværende stade. Lad alle gøre deres bedste for at sætte værket i Nashville på solid grund. Herren har de mennesker i job som har stræbt tappert for at få udrettet det som behøves så stærkt. I sin medynk, venlighed og kærlighed har Herren barmhjertighed for dem. Han antager dem stadig som sine medarbejdere. Han ved alt om dem hver især. De har måttet gå igennem pinslernes ild, da de gjorde det pioner-brydende arbejde. Gud vil forherliges ved dem, som har arbejdet sammen med ham. i at bryde grunden på marker, der aldrig før er blevet bearbejdet. ret

(236)  Brødre, vi har et stort arbejde for os i sydstaterne, et arbejde som stadig kun er begyndt. Vi må ikke fortsætte med at stå som vi har gjort i årevis og frygte dette arbejde. Der er dem som har gjort et strengt og hårdt arbejde og Herren anerkender og roser deres selvopofrende anstrengelser. Han har velsignet dem. De har fået deres løn ved at se dem de hjalp få deres fødder på den Evige klippe og til gengæld hjælpe andre. ret

(236)  Mine brødre i Sydstaterne, jeg beder jer, I Herre Israels Guds navn, at stå som rigtige mænd. Herren er ved rorpinden. Han vil give sine tjenere nåde og visdom. Det er Guds hensigt at mennesker med (237) ansvar skal rådføre og bede sammen i kristen enhed. I enigheden, er der et liv, en kraft, som ikke kan opnås på nogen anden måde. Der vil være en umådelig styrke i menigheden når medlemmernes kræfter er forenede under Åndens styrelse. Så vil Gud kunne arbejde mægtigt igennem sit folk for synderes omvendelse. ret

(237)  Gud lever og regerer. Han vil åbne vejen så de forsømte sydstater kan opdyrkes for ham. Lad arbejderne på det sted komme frem for at hjælpe Herren og med gælde proklamere hans sandhed. Herren kommer snart. Tal om det, bed for det, tro det. Gør det til en del af livet. I vil møde tvivl og indvendinger, men dette vil bane vej for fast, pålidelig tillid til Gud. Når forviklinger eller forhindringer viser sig, så opløft sjælen til Gud i taksigelsessange. Ifør jer den kristne rustning og forvis jer at der er »sko på jeres fødder villighed til at forkynde fredens evangelium.« Forkynd sandheden med frimodighed og glæde. Husk på at Herren ser med medlidenhed på denne mark og at han kender dens armod og behov. De anstrengelser i gør, vil ikke vise sig forgæves. ret

(237)  Vore menigheder i sydstaterne skal have en åndelig genoplivelse. Et stort og højtideligt arbejde ligger foran medlemmerne i alle menighederne. De skal komme nær til Kristus i selvfornægtelse og selvopofrelse, deres eneste mål er at give Guds nådesbudskab til deres medmennesker. Lad dem arbejde forsigtigt og i ydmyghed, enhver har respekt for hinandens arbejde. Nogle kan arbejde på een måde og nogle på en anden, eftersom Herren kalder og fører dem. Men lad ingen begræde at de ikke kan forherlige Gud i brugen af talenter som han ikke har betroet dem. Gud holder os kun ansvarlige for det (238) arbejde som han har placeret i vore hænder. Een ting kan alle gøre: De kan undgå at gøre arbejdet unødigt hårdt for andre, når de kritiserer deres arbejde, lægger stene foran de vogne deres brødre prøver at skubbe fremad. Hvis nogen er uvillige til at lægge skulderen til hjulpet, så lad dem i det mindste lade være med at forhindre dem som arbejder. Gud kalder på arbejdere som nægter at gøre deres medarbejdere modløse. ret

(238)  Når Guds folk arbejder alvorligt, ydmygt og selvopofrende, vil de få den rige belønning som Job taler om: »Øret hørte og priste mig lykkelig, ...... den, det gik skævt, velsignede mig, jeg frydede enkens hjerte; ..... jeg var de fattiges fader, udreded den mig ukendtes sag.« Job 29, 11-16. ret

(238)  Velsignelserne fra de gode gerninger vil følge med dem ind i den evige verden, som fornægter selvet for deres Frelsers skyld. Når de forløste står omkring Guds trone, vil dem som er blevet frelst fra synd og fordærv komme hen til dem som har arbejdet for dem, med denne hilsen: "Jeg var uden Gud og uden håb i verden. Jeg var fortabt i fordærv og synd. Jeg sultede efter fysisk og åndelig føde. I kom til mig i kærlighed og medynk og gav mig føde og klædte mig. I pegede mig hen til Guds Lam, som tager synden væk fra verden." ret

(238)  Mine brødre i sydstaterne, vær stærke, ja. vær stærke. Modstanderes og røveres hænder skal ikke plage jer, hvis I ophøjer Guds lovs hellige principper. Når fjenden kommer som i strømme, vil Herrens Ånd opløfte en standard for jer, imod fjenden. I involveret i et vigtigt arbejde og I må passe på at våge og bede, for at gøre lige stier for jeres fødder, så den lamme ikke vendes væk fra vejen. Arbejd (239) med øjnene rettet på Guds herlighed, med en fornemmelse af jeres personlige ansvar. Husk på at Herren alene kan give jeres arbejde succes.

------------
ret

(239)  Arbejderne i sydstaterne må nå de højeste åndelige færdigheder, for at deres arbejde på denne mark kan lykkes. Personlig bøn, familiebøn, bøn ved offentlige gudsdyrkende forsamlinger er absolut nødvendige. Og vi skal efterleve vore bønner. Vi skal samarbejde med Kristus i hans arbejde.

------------
ret

(239)  Enhed med Kristus og med hinanden er vor eneste sikkerhed. Lad os ikke gøre det muligt for Satan at kunne pege på vore menigheder og sige: "Se disse folk der står under Kristi banner og hader hinanden. Vi har intet at frygte for dem, så længe de bruger flere kræfter på at bekæmpe hinanden, end at bekrige mine styrker."

------------
ret

(239)  Vi skal lære af den tidligere erfaring, hvordan vi undgår fejltagelser. Vi beder til vor himmelske fader, »led os ikke ind i fristelse,« og så svigter vi for ofte alligevel og lader vor fødder lede i fristelse. Vi skal holde os borte fra fristelser som vi overvindes let af. Vor medgang arbejder vi selv på, gennem Kristi nåde. Vi skal rulle den anstødssten væk fra vejen, som har skabt os og andre så megen sorg.

------------
ret

(239)  [Vis sparsommelighed på enhver mulig måde når virksomheder grundlægges på nye steder. Lad smulerne blive samlet sammen; lad ikke noget gå til spilde. Arbejdet for at frelse sjæle må (240) foregå på den måde som Kristus har anvist. Han siger: »Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig.« Matt. 16,24. Kun ved at lyde hans ord kan vi være hans disciple. Vi nærmer os afslutningen af denne jords historie og de forskellige dele af Guds værk må drives fremad med meget større opofrelse end hvad vi endnu har set. Evangeliets tjenere side 343]

------------
ret

(240)  Vi er i denne verden for at hjælpe hinanden. I Kristi værk er der ingen territoriale linjer og dem som prøver at lave sådanne linjer i hans værk i dag må bede: "Herre giv mig et nyt hjerte." Når de har Kristi sind vil de se de mange stier i Herrens vingård som stadig er ubearbejdede. De vil aldrig sige: "Der er brug for vore midler til at fremføre de interesser vi har. Der er ikke nogen grund til at kalde på midler fra os." ret

(240)  Dag for dag afgør mennesker spørgsmål om liv eller død, beslutter om de vil have evigt liv eller evigt fordærv. Alligevel er mange af dem, der bekender sig at tjene Herren, tilfredse med at bruge tid og opmærksomhed på mindre vigtige ting. For dem er det i orden at strides med hinanden. Hvis de helliget Mesterens tjeneste, ville de ikke slås som uartige familiebørn. Enhver burde stå ved sin pligtspost og arbejde med hjerte og sjæl som en missionær af Kristi kors. Helligånden ville forblive i arbejdernes hjerter og retfærdighedens gerninger ville blive udrettet. Arbejderne ville føre en opvågnet menigheds bønner og forståelse med ind i deres arbejde. De ville få deres ordrer fra Kristus, (241) ville ikke have tid til stridigheder. Budskaber vil komme fra læber berørt med levende kul fra det guddommelige alter. Alvorlige, rene ord ville blive talt. Ydmyge sønderbrudte trosbønner vil stige op til himlen. Imedens arbejderne tager fat i Kristus med den ene hånd, vil de gribe syndere med den anden og drage dem til Frelseren.

------------
ret

(241)  »Hvis en af jer har hundrede får og mister ét af dem, forlader han så ikke de nioghalvfems i ørkenen og går ud efter det, han har mistet, indtil han finder det? Og når han har fundet det, lægger han det på sine skuldre med glæde. Og når han kommer hjem, kalder han sine venner og naboer sammen og siger til den: »Glæd jer med mig; thi jeg har fundet mit får, som jeg havde mistet.« Jeg siger jer: Således bliver der mere glæde i himmelen over én synder, som omvender sig, end over nioghalvfems retfærdige, som ikke trænger til omvendelse. ret

(241)  »Eller hvis en kvinde har ti drakmer og taber én drakme, tænder hun så ikke lys og fejer huset og leder ivrigt, lige til hun finder den? Og når hun har fundet den, kalder hun sine veninder og naboersker sammen og siger: »Glæd jer med mig; thi jeg har fundet den drakme, som jeg havde tabt.« Sådan, siger jeg jer, bliver der glæde hos Guds engle over én synder, som omvender sig.« Luk.15,4-10.

------------
ret

næste kapitel