(42) (42) [Hvis der nogensinde har været en tid, hvor hvert hus burde være et bedehus, så er det nu. Vantro og skepsis vinder mere og mere udbredelse. Fordærvelse strømmer gennem de ædlere dele af sjælen og oprør imod Gud bryder frem i livet. De moralske kræfter er slavebundet af synden og er under Satans tyranni. Sjælen bliver gjort til kastebold for hans fristelser og hvis der ikke bliver rakt en mægtig hånd ud for at frelse mennesket, vil det gå derhen, hvor ærkeoprøreren fører det. ret
(42) Og alligevel er der bekendende kristne, som ikke holder familieandagt i denne farlige tid. De ærer ikke Gud i hjemmet. De oplærer ikke børnene til at elske og frygte ham. Mange er kommet så langt bort fra Gud, at de føler sig fordømt, når de kommer i hans nærhed. De kan ikke »træde frem for nådens trone«, »for at vi kan få barmhjertighed og finde nåde til hjælp i rette tid.« Hebr. 4,16; 1Tim. 2,8. De har ikke en levende forbindelse med Gud. De har gudsfrygts skin, men har fornægtet dens kraft. ret
(42) Den påstand, at bøn ikke har nogen større betydning, er et af Satans mest virkningsfulde påfund for at ødelægge sjæle. Bøn er samfund med Gud, som er Kilden til visdom, Ophavet til styrke, fred og lykke. Jesus bad til Faderen »med høje råb og tårer«. Paulus formaner de troende til at bede »uden ophør«, under alle forhold og at lade deres begæringer komme frem for Gud i påkaldelse og bøn med taksigelse. »Bed for hverandre,« siger Jakob, »en retfærdigheds bøn har en mægtigt virkende kraft.« Hebr. 5,7; 1Tess. 5,17; Jak. 5,16. ret
(42) Ved oprigtig, alvorlig bøn kan forældre bygge et (43) værn omkring deres børn. De kan bede i fuld forvisning om, at Gud vil være hos dem og at hellige engle vil beskytte dem og deres børn mod Satans grusomme magt. ret
(43) I enhver familie bør der være en bestemt tid til morgen- og aftenandagt. Forældrene bør samle deres børn omkring sig før morgenmåltidet for at takke deres himmelske Fader for hans varetægt gennem natten og for at bede ham om hjælp, vejledning og beskyttelse gennem dagen. Når aftenen kommer, bør forældrene endnu engang samle børnene for Guds ansigt og takke ham for de velsignelser, som de har modtaget gennem den svundne dag. ret
(43) Faderen bør lede andagten. Hvis han ikke er hjemme, bør moderen gøre det. De bør vælge et stykke fra Skriften, som er interessant og letfatteligt. Andagten bør være kort. Hvis man læser et langt kapitel og holder en lang bøn, bliver andagten trættende og man føler det som en lettelse, når den endelig er forbi. Gud bliver vanæret, når man gør andagten tør og kedelig og når den er så lang og uinteressant, at børnene keder sig. ret
(43) Fædre og mødre, gør andagten interessant! Der er ingen grund til at denne stund ikke skulle være den gladeste og hyggeligste på dagen. Hvis I ville bruge lidt tid til at forberede den, ville I kunne gøre den interessant og positiv. Skab afveksling i andagten fra tid til anden. Man kan stille spørgsmål angående den del af Skriften, som er blevet læst og man kan fremkomme med nogle få alvorlige, passende bemærkninger. Man kan synge en lovsang. Bønnen bør være kort og lige til sagen. Den, som holder bøn, bør takke Gud med enkle, alvorlige ord for hans godhed og bede ham om hjælp. Når forholdene tillader det, bør børnene også være med til at læse og til at bede. ret
(44) (44) Først i evigheden vil det blive åbenbaret, hvor meget godt der er kommet ud af sådanne andagtsstunder. ret
(44) Abraham, Guds ven, levede et liv i bøn. Hvor som helst han opslog sit telt, blev der bygget et alter i nærheden. Her ofrede han morgen- og aftenofferet. Når teltet blev flyttet, blev alteret stående og de omstrejfende kanaanæere, som kom til et sådant sted, vidste, hvem der havde været der. Når de havde opslået deres telt, satte de alteret i stand og tilbad den levende Gud. ret
(44) På denne måde burde de kristne hjem være lys i verden. Morgen og aften bør der fra disse hjem opsendes bøn til Gud som en vellugtende røgelse. Da vil hans nåde og velsignelse komme ned over de bedende som morgenens dug. ret
(44) Fædre og mødre, hver morgen og aften bør I samle børnene omkring jer og opløfte jeres hjerte til Gud i ydmyg bøn om hjælp. Jeres kære er udsat for fristelse. Unge og gamle møder daglig besværligheder på deres sti. De mennesker, som ønsker at leve et tålmodigt, kærligt og tilfreds liv, må bede. Kun når vi stadig får hjælp fra Gud, kan vi vinde sejr over selvet. ret
(44) Hver morgen må I hellige jer selv og jeres børn til Gud for dagen. Lad være med at lægge planer flere måneder og år ind i fremtiden. Fremtiden tilhører ikke jer. Der er skænket jer en kort dag. Arbejd for Mesteren gennem dagens timer, som om det var jeres sidste dag på Jorden. Læg alle jeres planer frem for Gud, således at I kan gennemføre dem eller forkaste dem, alt efter hvad han i sit forsyn viser jer. Følg hans planer i stedet for jeres egne, selv om det skulle kræve, at I må opgive jeres yndlingsplaner. På denne måde vil livet mere og mere komme til at forme sig efter Guds vilje og »Guds fred, som overgår al forstand, skal bevare jeres hjerter og jeres tanker i Kristus Jesus«. Fil 4,7.