(19) (19) [I en særlig forstand er syvende-dags adventister sat i verden for at være vægtere og lysbærere. Det sidste advarselsbudskab til en fortabt verden er blevet betroet dem. Det vidunderlige lys fra Guds ord skinner på dem. De har fået et arbejde af største betydning, idet de skal forkynde den første, anden og den tredje engels budskab. Intet andet arbejde er af så stor betydning. De må ikke tillade noget andet at optage deres opmærksomhed. ret
(19) De højtideligste sandheder, som nogensinde er blevet betroet dødelige, er givet for at vi skal forkynde dem for verden. Forkyndelsen af disse sandheder er vor opgave. Verden skal advares og Guds folk må have tiltro til det tillidshverv, der er overdraget dem. De skal ikke beskæftige sig med spekulation eller gå i forretningsforbindelse med ikke-troende, for dette vil hindre i det arbejde, Gud har givet dem. ret
(19) Kristus siger om sit folk: »I er verdens lys.« Matt. 5,14. Det er ingen ringe sag, at Guds beslutninger og planer er blevet åbenbaret så tydeligt for os. Det er et vidunderligt privilegium at kunne forstå Guds vilje, således som den er åbenbaret i profetiens urokkelige ord. Dette lægger et tungt ansvar på os. Gud forventer, at vi giver andre den kundskab, som han har givet os. Det er hans hensigt, at guddommelige og menneskelige redskaber skal forenes i forkyndelsen af det advarende budskab. ret
(19) Så langt, hans anledninger strækker, står enhver, der har modtaget lyset fra sandheden, med det samme ansvar, som den profet i Israel disse ord kom til: »Men dig, menneskesøn, har jeg sat til vægter for Israels hus; hører du (20) et ord af min mund, skal du advare dem fra mig. Når jeg siger til den gudløse: »Du skal visselig dø!« og du ikke taler for at advare ham mod hans vej, så skal den gudløse vel dø for sin misgerning, men hans blod vil jeg kræve af din hånd. Advarer du derimod den gudløse mod hans vej, for at han skal omvende sig fra den, og han ikke omvender sig, så skal han dø for sin misgerning, men du har reddet din sjæl.« Ez. 33,7-9. ret
(20) Skal vi vente, til profetierne om enden er opfyldt, før vi siger noget om den? Hvilken værdi vil vore ord da have? Skal vi vente til Guds straffedomme falder på overtræderen, før vi fortæller ham hvorledes han kan undgår dem? Hvor er vor tro på Guds ord? Skal vi se de ting, der er forudsagt, gå i opfyldelse, før vi tror, hvad han har sagt? I klare, tydelige stråler er lyset kommet til os og har vist os, at Herrens store dag er nær, at den er »Nær for døren«. Lad os læse og forstå, før det er for sent. ret
(20) Vi skal være helligede kanaler, som det himmelske liv kan flyde igennem til andre. Helligånden må besjæle og gennemtrænge hele menigheden og rense og befæste hjerterne. De, der er blevet begravet med Kristus ved dåben, skal opstå til nyt liv og give en levnede fremstilling af Kristi liv. En hellig opgave er pålagt os. Befalingen er blevet givet os: »Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet i døber dem i Faderens og Sønnen og Helligåndens navn og idet I døber dem i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn og idet i lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.« Matt. 28, 19-20. I er indviet til den gerning at gøre frelsens evangelium (21) kendt. Himmelens fuldkommenhed skal være jeres kraft. ret
(21) Et helligt liv
Det er ikke blot ved at prædike sandheden - ikke blot ved at udbrede litteratur, at vi skal vidne om Gud. Lad os huske, at et liv der ligner Kristi liv, er det stærkeste argument, der kan fremføres til fordel for kristendommen og at en billig kristen karakter gør mere skade i verden end den verdsliges karakter. Alle de bøger, der er skrevet, er ikke nok til at erstatte et helligt liv. Menneskene vil tro, ikke det prædikanten prædiker, men det menigheden lever. Alt for ofte bliver indflydelsen fra den prædiken, der lyder fra talerstolen modarbejdet af den prædiken, der viser sig i livet hos dem, der hævder at være sandhedens forsvarere. ret
(21) Det er Guds hensigt at herliggøre sig for verden gennem sit folk. Han venter, at de, der bærer Kristi navn, vil repræsentere ham i tanke, ord og handling. Deres tanker skal være rene og deres ord ædle og opløftende, så de drager alle omkring sig nærmere Frelseren. Kristi religion skal være indflettet i alt, hvad de gør og siger. Hver eneste deres forretningstransaktioner skal være duftende af Guds nærværelse. ret
(21) Synd er en afskyelig ting. Den ødelagde den moralske ynde hos et stort antal af englene. Den trængte ind i vor verden og udslettede næsten Guds billede i mennesket. Men i sin store kærlighed skaffede Gud udvej for, at mennesket kunne genvinde den stilling, fra hvilken det faldt ved at give efter for fristeren. Kristus kom for at stå som hoved for menneskeheden og på vore vegne danne en fuldkommen karakter. De, som tager imod ham, bliver født på ny. ret
(21) Kristus så, hvorledes mennesket, under syndens vældige vækst og behersket af herskeren over (22) luftens rige, udfoldede gigantisk styrke i udnyttelsen af det onde. Han så også, at en mægtigere magt ville møde Satan og overvinde ham. »Nu går der dom over denne verden,« sagde han, »nu skal denne verdens fyrste kastes ud.« Joh. 12,31. Han så, at hvis menneskene troede på ham, ville de få hjælp mod den faldne engleskare, der bærer navnet Legion. Kristus styrkede sin sjæl med den tanke, at ved det vidunderlige offer han var ved at bringe, ville denne verdens fyrste blive kastet ud og mænd og kvinder ville blive sådan stillet, at de ved Guds nåde kunne genvinde, hvad de havde tabt. ret
(22) Det liv Kristus levede i denne verden, kan mænd og kvinder leve ved hans kraft og under hans vejledning. I deres strid med Satan kan de få al den hjælp, som han fik. De kan mere end sejre ved ham, som elskede dem og gav sig selv hen for dem. ret
(22) De bekendende kristnes liv, der ikke svarer til Kristi liv, er en hån mod kristendommen. Enhver, hvis navn er optegnet i menighedens bøger, har pligt til at repræsentere Kristus ved at åbenbare, at det indre er prydet med en sagtmodig og stille ånd. De skal være hans vidner og gøre det kendt, hvilke fordele der er ved at vandre og virke efter det eksempel, Kristus har givet dem. Sandheden for denne tid skal med kraft komme til syne i livet hos dem, der tror på den og den skal bringes videre til verden. De troende skal i deres liv være en fremstilling af sandhedens kraft til at helliggøre og forædle. ret
(22) Kristi repræsentanter
Beboerne i det himmelske univers forventer, at Kristi efterfølgere skinner som lys i verden. De skal vise kraften i den nåde Kristus døde for at kunne give menneskene. Gud forventer, at de, der (23) bekender sig til at være kristne, i deres liv åbenbarer kristendommens højeste udviklingstrin. De er Kristi anerkendte repræsentanter og de skal vise, at kristendommen er en realitet. De skal være troens mænd, modets mænd, helhjertede mænd, som uden at tvivle stoler på Gud og hans løfter. ret
(23) Alle, der ønsker at komme ind i Guds stad, må i deres jordiske liv fremstille Kristus i deres handlinger. Det er dette, der gør dem til Kristi sendebud og vidner. De skal bære et klart, bestemt vidnesbyrd mod al ond praksis og vise syndere hen til Gud Lam, som bærer verdens synd. Alle dem, som tager imod ham, giver han magt til at blive Guds børn. Genfødelsen er den eneste sti, ad hvilken vi skal gå ind i Guds stad. Den er smal og porten, vi går ind igennem, er snæver men ad den sti skal vi lede mænd, kvinder og børn, idet vi lærer dem, at de for at blive frelst må have et nyt hjerte og en ny ånd. De gamle, nedarvede karaktertræk må overvindes. Sjælens naturlige ønsker må forandres. Alt bedrag, alt falskhed og al ond tale må lægges bort. Det nye liv, der får mænd og kvinder til at ligne Kristus, må leves. ret
(23) Fast troskab mod sandheden
Mennesker som har et så helligt og højtideligt budskab som det, vi er blevet kaldet til at forkynde, må ikke stille sig i bero med forudfattede meninger. Verden lægger mærke til syvende-dags adventister, fordi den ikke kender noget til den tro, de bekender sig til og deres høje idealer. Når den ser nogle, som ikke lever op til deres bekendelser, peger den på dem med foragt. ret
(23) De, der elsker Jesus, vil bringe alt i deres liv i harmoni med hans vilje. De har valgt at stå (24) på Herrens side og deres liv skal stå i skærende kontrast til verdslige menneskers liv. Fristeren vil komme til dem med smiger og bestikkelse og sige: »Alt dette vil jeg give dig, hvis du vil tilbede mig.« Men de ved, at han ikke har noget, der er værd at modtage og nægter at give efter for hans fristelser. Ved Guds nåde er de i stand til at bevare deres rene principper uplettede. Hellige engle er tæt ved dem og Kristus åbenbares ved deres faste troskab mod sandheden. De er Kristi stående hær, der som tro vidner bærer et afgjort vidnesbyrd for sandheden. De viser, at der er en åndelig magt, der kan sætte mænd og kvinder i stand til ikke at afvige en millimeter fra sandhed og ret trods alle de gaver, mennesker kan give. Hvor de end er, vil sådanne blive æret af himmelen, fordi de har bragt deres liv i overensstemmelse med Guds vilje uden at bryde sig om, hvilke ofre de er blevet kaldet til at bringe. ret
(24) Et verdensomspændende budskab
Det lys, som Gud har givet sit folk, må ikke holdes indenfor de menigheder, der allerede kender sandheden. Det skal spredes ud til jordens mørke steder. De, som vandrer i lyset, ligesom Kristus er i lyset, vil samarbejde med deres frelser ved at åbenbare for andre, hvad han har åbenbaret for dem. Det er Guds hensigt, at sandheden for denne tid skal blive kendt for alle slægter, stammer, tungemål og folk. I verden af i dag er mænd og kvinder optaget af at søge timelig vinding og verdslig fornøjelse. Der er tusinder, som ikke har tid eller tanke for sjæles frelse. Tiden er kommet, for budskabet om Kristi snare komme skal lyse overalt i verden. ret
(25) (25) Umiskendelige tegn fortæller, at enden er nær. Advarslen skal gives med tydelig klang. Vejen må beredes for Fredsfyrstens komme på himmelens skyer. Der er meget at gøre i de byer, der endnu ikke har hørt sandheden for denne tid. Vi skal ikke oprette institutioner, som i størrelse og pragt konkurrerer med verdslige institutioner. Men vi skal med den utrættelige udholdenhed og aldrig svigtende nidkærhed, hvormed Kristus gjorde sin gerning, føre Herrens værk fremad i Guds navn. ret
(25) Som et folk trænger vi i høj grad til at ydmyge vore hjerter for Gud og bønfalde om hans tilgivelse for vor forsømmelighed med at fuldføre evangeliets missionsbefaling. Vi har bygget store centre på nogle få steder og ladet arbejdet ligge i mange vigtige byer. Lad os tage fat på arbejdet, der er anvist os og forkynde budskabet, der skal vække mænd og kvinder til at indse deres fare. Hvis hver eneste syvende-dags adventist havde gjordt det arbejde, der påhvilede dem, ville de troendes antal have været meget større, end det er nu. I alle Amerikas byer ville der have været nogle, der ville være blevet ledet til at give agt på budskabet om at adlyde Guds lov. ret
(25) Nogle steder er budskabet om at holde sabbaten blevet fremholdt med klarhed og kraft, medens andre steder er blevet efterladt uden advarsel. Vil de, der kender sandheden, ikke vågne op til det ansvar, der påhviler dem? Mine brødre, I har ikke råd til at begrave jer selv i verdslige foretagender eller interesser. I har ikke råd til at overhøre den befaling, Frelseren gav jer. ret
(25) Alt i universet opfordrer dem, der kender sandheden til uforbeholdent at hellige sig til forkyndelsen af sandheden, som den er blevet bekendtgjort for dem i den tredje engels budskab. Det, som vi ser og hører, kalder os til vor pligt. Den virksomhed, Satans (26) redskaber udfolder, kalder enhver kristen til at være på sin post. ret
(26) Den rette slags arbejdere
Den opgave, vi har fået, er stor og betydningsfuld og den kræver forstandige, uselviske mænd, som forstår, hvad det vil sige at give sig selv i en uselvisk anstrengelse for at frelse sjæle. Men der er ikke brug for de de lunkne menneskers tjeneste, for sådanne mennesker kan Kristus ikke bruge. Der er brug for mænd og kvinder, hvis hjerter røres ved menneskelig lidelse og hvis liv godtgør, at de modtager og videregiver lys, liv og nåde. ret
(26) Guds folk må komme nær til Kristus i selvfornægtelse og opofrelse og deres eneste mål må være at bruge nådens budskab til hele verden. Nogle vil arbejde på en måde og andre på en anden, eftersom Herren vil kalde og lede dem. Men de må alle kæmpe sammen, idet de søger at gøre værket til et fuldkommet hele. I skrift og tale skal de arbejde for ham. Sandheden, der findes på tryk, må oversættes til forskellige sprog og bringes ud til jordens ende. ret
(26) Mit hjerte bliver ofte nedtrykt, fordi så mange, der kunne arbejde, intet gør. De er ofre for Satans fristelser. Det forventes, at hvert menighedsmedlem, der har kendskab til sandheden, arbejder, så længe det er dag, for der kommer en nat, da ingen kan arbejde. Inden længe vil vi komme til at forstå, hvad nat betyder. Guds Ånd drages bort fra jorden af sorg. Folkeslagene vredes. Omfattende forberedelser til krig finder sted. Natten er nær. Lad menigheden vågne og gå ud for at udføre det anviste arbejde. Hver eneste troende, lærd og ulærd, kan bringe budskabet. ret
(26) Evigheden ligger foran os. Tæppet er ved at (27) gå op. Hvad tænker vi på, siden vi klynger os til vor egenkærlige lyst til magelighed, medens sjæle overalt omkring os går til grunde? Er vore hjerter blevet fuldstændig forhærdede? Kan vi ikke indse og forstå, at vi har en gerning at udføre til gavn for andre? Mine brødre og søstre, er I blandt dem, der ser og dog intet øjner og hører og dog intet fatter? Er det forgæves, at Gud har givet jer kundskab om sin vilje? Er det forgæves, han har sendt jer advarsel efter advarsel om, at enden er nær? Tror I på hans ords udtalelser om det, der vil komme over jorden? Tror I, at Guds straffedomme hænger over hovedet på jordens indbyggere? Hvordan kan I da sidde i ro og mag, og være ligegyldige og ligeglade? ret
(27) Hver dag, der går, bringer os nærmere afslutningen. Bringer den os også nærmere til Gud? Er vi årvågne i bøn? De, vi omgås dag efter dag, trænger til vor hjælp og vor vejledning. De er måske i en sådan sindstilstand, at et ord i rette tid af Helligånden vil fæstne sig som »en nagle på et sikkert sted«. (Es. 22,23) I morgen vil nogle af disse sjæle måske være der, hvor vi aldrig kan nå dem igen. Hvordan er vor indflydelse på disse medrejsende? Hvilke anstrengelser gør vi for at vinde dem for Kristus? ret
(27) Tiden er kort og vore kræfter må organiseres for at kunne gøre et større arbejde. Der behøves arbejdere, som fatter værkets storhed og som vil tage del deri, ikke på grund af den løn, de modtager men fordi de forstår, hvor nær afslutningen er. Tiden kræver større effektivitet og en dybere helligelse. Oh, jeg er så grebet af dette emne, at jeg råber til Gud: »Oprejs og udsend budbringere fulde af forståelse for deres ansvar, budbringere med hjerter, hvor selvtilbedelsen, som ligger ved roden til al synd, er blevet korsfæstet.« ret
(28) Et syn der gjorde indtryk
(28) I nattens syner blev en scene fremstillet for mig, der gjorde et dybt indtryk. Jeg så en umådelig stor ildkugle falde ned mellem nogle smukke palæer og forårsage deres øjeblikkelige ødelæggelse. Jeg hørte nogen sige: »Vi vidste, at Guds straffedomme skulle falde over jorden, men vi vidste ikke, at de ville komme så hurtigt.« Andre forpinte stemmer sagde: »I vidste det! Hvorfor fortalte I os det så ikke? Vi vidste det ikke.« Fra alle sider hørte jeg lignende bebrejdende ord. ret
(28) Jeg vågnede i stor sjælekval. Jeg faldt i søvn igen og syntes, at jeg var i en stor forsamling. En med autoritet talte til de tilstedeværende, foran hvilke der var udbredt et stort verdenskort. Han sagde at kortet forestillede Guds vingård, som skulle opdyrkes. Når lyset fra himmelen skinnede på en enkelt person. skulle vedkommende reflektere lyset til andre. Der skulle tændes lys mange steder og fra disse lys skulle stadig flere lys blive tændt. ret
(28) Disse ord blev gentaget: »I er jordens salt; men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det da saltes med? Så dur det kun til at kastes ud og trædes ned af mennesker. I er verdens lys; en by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules. Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men på en lysestage; så skinner det for alle dem, som er i huset. Således skal jeres lys skinne for menneskene, for at de må se jeres gode gerninger og prise jeres Fader, som er i Himlene.« Matt. 5, 13-16. ret
(28) Jeg så lysstråler skinne fra byer og landsbyer og fra jordens høje og lave steder. Guds ord blev adlydt og som et resultat heraf kom (29) der mindesmærker for ham i hver eneste by og landsby. Hans sandhed blev forkyndt overalt i verden. ret
(29) Så blev dette kort fjernet og et andet blev lagt samme sted. På dette skinnede lyset kun fra nogle få steder. Resten af verden var i mørke blot med et lysglimt her og der. Vor læser sagde: "Dette mørke skyldes, at menneskene følger deres egen fremgangsmåde. De har værnet om nedarvede og tilegnede tilbøjeligheder til det onde. De har gjort tvivl, kritik og anklage til deres livs vigtigste opgave. Deres hjerter er ikke helt med Gud. De har skjult deres lys under en skæppe.” ret
(29) Hvis enhver Kristi stridsmand havde gjort sin pligt og hvis enhver vægter på Zions mure havde givet basunen en tydelig lyd, ville verden allerede have hørt advarselsbudskabet. Men arbejdet er flere år bagud. Mens mennesker har sovet, er Satan ubemærket kommet os i forkøbet.
(29) Idet vi sætter vor lid til Gud, skal vi gå støt fremad og i ydmyg tillid til ham gøre hans gerning uden selviskhed, medens vi overgiver os selv, vor nutid og fremtid til hans vise forsyn og holder den tillid vi havde i begyndelsen, urokkelig fast til det sidste. Vi bør huske på. at det ikke er på grund af vor færdighed, vi modtager himmelens velsignelser, men på grund af Kristi værdighed og fordi vi ved troen på ham modtager Guds rige nåde. Vejl f menigh bd 3 side 256-264]