(247) Vort legeme ernæres af den mad, vi spiser. Hver gang, et organ bevæger sig, nedbrydes der cellevæv. Det erstattes gennem føden. Hvert enkelt organ skal have sin del af næringsstofferne. Hjernen, knoglerne, musklerne og nerverne skal ernæres. Føden omdannes til blod ved en vidunderlig proces, og blodet opbygger de forskellige dele af legemet. Denne proces foregår hele tiden og forsyner nerver, muskler og væv med liv og styrke. ret
(247) Valget af fødemidler
Man bør vælge de fødemidler, som er bedst egnede til at forsyne legemet med de stoffer, som det har brug for. Man skal ikke spørge appetitten til råds, når man vælger fødevarer. Den er blevet forvænt på grund af dårlige spisevaner. Den kræver ofte mad, som er mere til skade end til gavn. Man er heller ikke på den sikre side, hvis man følger skik og brug. Mange af de sygdomme, som mennesker lider af, skyldes forkerte spisevaner. ret
(247) Hvordan skal vi så vælge de bedste fødemidler? Jo, vi skal se, hvilken føde Gud gav mennesket i begyndelsen. Skaberen ved, hvad mennesket behøver, og han sagde til Adam, hvad han skulle spise. »Nu giver jeg jer alle planter, der sætter frø, . . . og alle træer, der bærer frugt med kerne. Dem skal I have til føde.« Da mennesket forlod Edens have for at ernære sig ved at dyrke jorden, som var blevet forbandet på grund af synden, fik det også tilladelse til at spise »markens planter«. ret
(248) Den kost, som vor skaber har valgt til os, består af kornsorter, frugter, nødder og grønsager. Disse fødemidler er sundest og mest næringsrige, når de tilberedes så naturligt som muligt. De giver flere kræfter, mere udholdenhed og tankeklarhed end en mere sammensat og stimulerende kost. ret
(248) Men når vi vælger fødevarer, skal vi ikke blot tænke på, om de er sunde. Vi skal også tage i betragtning, om de dækker vort behov. Vi skal tage hensyn til årstiden, klimaet og vort arbejde. Det afhænger af årstiden og klimaet, om vi kan tåle en bestemt type fødevarer. Mennesker i forskellige erhverv skal ikke have den samme kost. Folk med stillesiddende arbejde eller koncentreret tænke arbejde kan ikke tåle den samme mad som personer med hårdt fysisk arbejde. Gud har givet os et stort udvalg af sunde fødevarer, og vi bør hver især vælge dem, som bedst dækker vort behov. Vi skal bruge vor erfaring og vor dømmekraft. ret
(248) Naturen forsyner os rigeligt med frugter, nødder og kornsorter, og efterhånden som samfærdselsmidlerne er blevet udbygget, er der blevet skabt mulighed for at fordele varer fra de forskellige hinde til alle folk på jorden. Som følge heraf er mange af de fødevarer, der blev anset for at være luksus for nogle. få år siden, blevet hverdags kost i mange hjem. Det er især tilfældet med hensyn til tørret og henkogt frugt. ret
(248) Det er blevet mere almindeligt at erstatte kød med nødder og retter, som er fremstillet af nødder. Man kan tilberede en sund og nærende kost af kornsorter, frugter og visse rodfrugter. Man bør dog ikke bruge for store mængder nødder. Der er nogle, som ikke kan tåle mad, som indeholder nødder. Man bør også tage i betragtning, at det ikke er alle nøddesorter, som er lige sunde. Man bør hellere bruge mandler end jordnødder, men i begrænsede mængder er jordnødder både nærende og letfordøjelige, især hvis de spises sammen med kornsorter. ret
(249) Hvis man tilbereder oliven korrekt, kan de erstatte både smør og kød. Olivenolie er langt bedre end animalsk olie eller fedt. Den er et udmærket afføringsmiddel, og den har en gavnlig indflydelse på patienter med tuberkulose. Mennesker, som har mavekatar, har også godt af olivenolie. ret
(249) Mennesker, som er vant til en kalorierig, krydret kost, kan ikke omstille sig til at nyde enkle, usammensatte retter lige med det samme. Det tager tid, før smagen har ændret sig. Maven skal også vænne sig til at arbejde normalt igen efter flere års misbrug. Men med tiden vil man komme til at synes om den sunde kost. Man vil finde den velsmagende og nyde den med større velbehag end usunde delikatesser. Da maven ikke længer er betændt eller overanstrengt, kan den let fordøje maden. ret
(249) Afveksling
Man skal have en passende mængde god, nærende mad for at holde sig sund og rask. Ved en fornuftig planlægning kan man skaffe sunde fødemidler i næsten alle lande. Man kan købe ris, hvede, majs, havre, bønner, ærter og linser alle vegne. Når man benytter disse ingredienser sammen med frugt, som avles i ens eget land eller er importeret, samt grønsager kan man sammensætte en lødig kost uden at bruge kød. ret
(249) Hvis man bor i et land, hvor der avles megen frugt, bør man opbevare en stor portion dybfrossen eller tørret frugt. Der er mange steder, hvor man med fordel kan dyrke ribs, solbær, stikkelsbær, jordbær, hindbær og brombær. ret
(250) Hvis man henkoger hjemme, bør man hellere benytte glas end konservesdåser. Frugten bør være af god kvalitet. Kog den kun så meget, at den kan holde sig. Spar på sukkeret. Når man tilbereder frugt på denne måde, er den en udmærket erstatning for frisk frugt. ret
(250) Hvis man kan få rosiner, svesker, æbler, pærer, ferskener og abrikoser til rimelige priser, kan man gøre disse næringsmidler til en fast bestanddel af kosten. Disse produkter vil bidrage til at give alle sundhed og kræfter. ret
(250) Man bør ikke servere flere retter til det samme måltid. Hvis man gør det, risikerer man blot at forspise sig og få mavekneb. ret
(250) Man bør så vidt muligt undgå at spise frugt og grønsager til det samme måltid. Det kan give problemer med fordøjelsen og gøre det sværere at udføre åndeligt arbejde. ret
(250) Der bør være variation i kosten. Man bør ikke servere de samme retter dag efter dag. Man har bedre appetit og udnytter maden bedre, hvis kosten er varieret. ret
(250) Madens tilberedning
Man bør ikke kun spise for at tilfredsstille appetitten, men maden bør være af god kvalitet og tilberedes med omtanke. Hvis man ikke nyder måltidet, får man ikke så stort udbytte af maden. Man bør vælge de bedste fødevarer og tilberede dem med den største omhu. ret
(250) Det er hverken sundt eller økonomisk at bage brød af hvidt mel. Det mangler de vitaminer og mineraler, som findes i grahamsmel og rugmel, og forårsager ofte forstoppelse. ret
(250) Det er skadeligt og unødvendigt at bruge bagepulver, når man bager brød. Det kan forårsage mavekatar og ofte forgifte hele organismen. Der er mange husmødre, der tror, at de ikke kan bage godt brød uden at bruge bagepulver, men det er en fejltagelse. Hvis de ville gøre sig den ulejlighed at lære en bedre fremgangsmåde, ville brødet blive sundere og mere velsmagende. ret
(251) Når man laver gærbrød, bør man ikke bruge mælk. Brødet bliver sundere, når man bruger vand. Hvis man tilsætter mælk, kan brødet ikke holde sig frisk så længe, og det gærer lettere i maven. ret
(251) Brødet skal være let, og det må ikke være syrligt. Man bør bage små brød, og de bør bages så længe, at gærcellerne er dræbt. Nybagt gærbrød er tungt fordøjeligt og bør aldrig sættes på bordet. Brød, som ikke er tilsat gær, er dog en undtagelse. Friske rundstykker, som er lavet af hvedemel uden tilsætning af gær og bagt i en varm ovn, er både sunde og velsmagende. ret
(251) Kornsorter, som anvendes til grød, bør koges grundigt. Bløde eller flydende retter er ikke så sunde som tørre fødevarer, der kræver grundig tygning. Brød, som er bagt to gange, er let fordøjeligt og velsmagende. Det samme gælder tvebakker. Skær gærbrød i skiver og stil det ind i en varm ovn, til det er helt tørt. Ristet brød kan holde sig længe, og hvis man varmer det op igen, inden man bruger det, er det så frisk som nyt. ret
(251) Man er tilbøjelig til at bruge for meget sukker. Kager, søde desserter, gele og syltetøj giver ofte mavekneb. Det bør især frarådes at spise cremesovs og budding, som hovedsagelig indeholder mælk, æg og sukker. Man bør ikke bruge for meget mælk og sukker i samme ret. ret
(251) Hvis man bruger mælk, bør den pasteuriseres. Så er der ikke så stor fare for, at man bliver syg. Smør er ikke så skadeligt, når det smøres på brød, som når det bruges til madlavning. Men det er bedst slet ikke at bruge det. Ost tåles bedst, når den er mild. ret
(251) De bloddannende organer svækkes, hvis maden ikke er veltilberedt. Så lider organismen, og det går ud over nerverne og humøret. Dårlig madlavning er skyld i, at utallige mennesker ikke er raske. Der kunne stå på mange gravstene: »Død på grund af dårlig madlavning.« »Død som følge af en mishandlet mave.« ret
(252) Det er en hellig pligt for en husmor eller kok at lave sund mad. Mange sjæle går fortabt på grund af dårlig madlavning. Det kræver både omtanke og omhu at bage godt brød. Der er mere religion i et godt brød, end mange tænker. Der er ikke ret mange, som virkelig forstår at lave god mad. Der er mange unge kvinder, som anser det for nedværdigende at lave mad og passe et hjem. Derfor er der mange unge piger, som ikke gør sig noget begreb om, hvilke pligter der påhviler en hustru og moder, når de gifter sig og skal sørge for en familie. ret
(252) Det er en kunst at kunne lave mad, og det er meget vigtigt at kunne det. Alle kvinder burde lære at lave mad. Det er en kunst at lave lækker, enkel og nærende mad, men det kan læres. Husmødre og kokke burde kunne lave enkle, sunde og velsmagende retter. ret
(252) Hvis en husmor ikke kan lave sund mad, bør hun beslutte at lære det, fordi det har så stor betydning for familiens trivsel. Der er mange steder, man kan tage et kogekursus på en aftenskole. ret
(252) Regelmæssige måltider
Det er meget vigtigt at have faste spisetider. Man bør kun spise så meget, man behøver, og vente med at spise igen til det næste måltid. Der er mange, der spiser, når de ikke trænger til noget. De spiser mellem måltiderne, fordi de ikke kun modstå fristelsen til at spise. N år folk er ude at rejse, sidder de ofte og nipper til et eller andet hele tiden. Det er meget skadeligt. Hvis folk, som er på rejse, ville spise en enkel og næringsrig kost til faste spisetid er, ville de ikke føle sig så trætte og sløje. ret
(252) Det er også usundt at spise lige før sengetid. Man har måske fået aftensmad, men spiser igen senere, fordi man er træt. Denne dårlige vane kan efterhånden blive så indgroet, at man anser det for umuligt at sove, før man har fået noget at spise. Hvis man spiser sent til aften, fortsætter fordøjelsen, mens man sover. Men selvom maven arbejder hele tiden, foregår fordøjelsen ikke så effektivt. Søvnen bliver ofte forstyrret af ubehagelige drømme, og man er ikke udhvilet, når man vågner om morgenen. Man har heller ingen appetit. Maven bør være færdig med at arbejde, når vi går til ro, så den kan hvile ligesom alle de andre organer. Folk med stillesiddende arbejde tager mest skade af sene aftensmåltider. De kan pådrage sig en sygdom, som ender med døden. ret
(253) Man opfatter ofte træthed som et tegn på, at man trænger til noget at spise, men trætheden skyldes i mange tilfælde, at fordøjelsesorganerne er blevet overanstrengt i løbet af dagen. Maven skal have ro, når man har indtaget et måltid. Der bør være mindst fem-seks timer mellem måltiderne. Der er også nogle mennesker, som har det bedst, hvis de kun spiser to gange om dagen. ret
(253) Uheldige spisevaner
Maden bør hverken være for varm eller for kold. Hvis man spiser kold mad, skal maven varme maden op, før fordøjelsen kan begynde. Både meget kolde og meget varme drikke er skadelige. Fordøjelsen tager længere tid, hvis man drikker til maden. Det skyldes, at væsken skal optages, inden fordøjelsen kan begynde. Man bør ikke spise for meget salt, og man bør undgå krydret mad. Hvis man spiser meget frugt, føler man ikke trang til at drikke til maden. ret
(253) Man bør spise langsomt og tygge maden godt. Det er en forudsætning for, at maden kan blandes med spyt, og at fordøjelsesvæskerne kan virke. ret
(254) Man bør ikke spise, lige efter at man har arbejdet hårdt eller dyrket kraftig motion. Organismen bruger megen energi til at fordøje maden, og hvis man har været beskæftiget med anstrengende legemligt eller åndeligt arbejde lige før eller efter måltidet, hæmmes fordøjelsen. Hvis man er ophidset, bange eller har travlt, bør man vente med at spise, til man er faldet til ro. ret
(254) Maven og hjernen står i nær forbindelse med hinanden, og når der er noget i vejen med maven, overføres der nerveenergi fra hjernen til de svækkede fordøjelsesorganer. Hvis dette sker for ofte, overfyldes hjernen med blod. Hvis hjernen til stadighed overanstrenges, og man ikke får tilstrækkelig motion, bør man ikke spise ret meget. Man bør ikke tage sine bekymringer med til bords. Man skal tage den med ro, være glad, spise langsomt og sige Gud tak for alle hans velsignelser. ret
(254) Forspisning
Folk, der ikke spiser kød og andre tungt fordøjelige og skadelige fødevarer, har ofte den opfattelse, at de kan spise så meget, de vil, fordi deres mad er enkel og sund. Det er en fejltagelse. Man bør ikke spise så meget, at man overanstrenger fordøjelsesorganerne. ret
(254) Man plejer at sætte en ret på bordet ad gangen. Da man ikke ved, hvad man skal have til efterret, spiser man sig måske mæt i forretten. Hvis der serveres tre retter, fristes man måske til også at spise dessert. Man har ikke godt af al den mad. Hvis alle retterne blev sat på bordet samtidig, havde man mulighed for at afgøre, hvor meget man skulle tage af hver ret. ret
(254) I visse tilfælde kan man mærke med det samme, at man har spist for meget. Men det er ikke altid, at man har ondt. Fordøjelsesorganerne tager imidlertid skade, og man undergraver sit helbred. ret
(255) Hvis man spiser for meget, overanstrenges organismen, og det går ud over helbredet. Der strømmer for meget blod til maven, og man kommer let til at fryse om arme og ben. Fordøjelsesorganerne bliver sat på en hård prøve, og når maden er fordøjet, føler man sig træt. Hvis man bliver ved med at forspise sig, opfatter man denne træthed som et tegn på sult, mens den i virkeligheden skyldes, at fordøjelsesorganerne er overanstrengt. Hjernen er somme tider så træt, at man hverken har lyst til åndeligt eller fysisk arbejde. ret
(255) Disse ubehagelige symptomer skyldes overanstrengelse. Maven siger: »Lad mig hvile.« Men der er mange, der opfatter denne svækkelse som et tegn på, at de trænger til mere mad. I stedet for at lade maven have ro giver de den endnu mere arbejde. Som følge heraf er fordøjelsesorganerne overanstrengt, når de skulle være parat til at arbejde. ret
(255) Maden om sabbaten
Man bør ikke servere flere retter mad om sabbaten end de andre dage. Maden bør snarere være mere enkel, og man bør spise mindre, så tankerne kan være klare. Så er man mere modtagelig for åndelig påvirkning. Man kan ikke tænke klart, når man har spist for meget. Man kan høre den vidunderligste prædiken uden at tilegne sig budskabet, hvis man ikke kan samle tankerne efter en stor middag. Der er mange, der ikke er i stand til at tilegne sig de velsignelser, som de kunne få om sabbaten, fordi de spiser for meget. ret
(255) Man bør ikke lave mad om sabbaten, men man behøver ikke at spise kold mad af den grund. Når det er koldt, kan man varme den mad, som man har lavet dagen før. Selvom man serverer ganske almindelige retter, bør maden være indbydende og velsmagende. Hvis der er børn i hjemmet, bør man servere noget, som de sætter pris på, om sabbaten. ret
(256) En kostreform
Hvis man har haft forkerte spisevaner, bør man ændre dem så hurtigt som muligt. Hvis man har dårlig fordøjelse, fordi man har misbrugt sin mave, bør man gøre alt, hvad man kan, for at tilstanden ikke skal forværres. Man bliver måske aldrig helt rask, hvis man har misbrugt maven i længere tid, men hvis man holder diæt, kan man undgå at få det værre, og mange kan få det en hel del bedre. Det er ikke let at give råd, som passer til alle, men hvis man vænner sig til at spise fornuftigt, kan man indføre nogle store reformer. ret
(256) Hvis man er herre over appetitten, bliver man belønnet med intellektuel og moralsk styrke og har også lettere ved at holde lidenskaberne under kontrol. Forspisning er især skadelig for mennesker, som er lade af naturen. De bør ikke spise for meget, og de bør sørge for at få rigelig motion. Der findes højt begavede mænd og kvinder, som ikke udretter halvt så meget, som de kunne, fordi de ikke holder appetitten under kontrol. ret
(256) Der er mange skribenter og talere, der ikke er opmærksomme på dette. Når de har indtaget et større måltid, sætter de sig til at læse eller skrive og glemmer at dyrke motion. Derfor tænker de ikke så hurtigt, og de leder efter ordene. De kan ikke skrive eller tale så overbevisende, at det gør indtryk på læserne eller tilhørerne. ret
(256) Mennesker, som bærer store ansvar, og det gælder ikke mindst mennesker, som skal varetage deres medmenneskers åndelige interesser, bør være i besiddelse af skarpsindighed og en hurtig opfattelsesevne. De bør spise med måde, og der bør aldrig være fede og raffinerede retter på deres bord. ret
(257) Mennesker, som beklæder ansvarsfulde stillinger, skal daglig træffe afgørelser af vidtrækkende betydning. De skal ofte tænke hurtigt, og det kan de kun gøre, hvis de er mådeholdne. Åndsevnerne udvikles, når man behandler sjæl og legeme korrekt. Evnerne udvikles, når man arbejder, hvis man passer på ikke at overanstrenge sig. Men mennesker, som får en forkert kost, får ofte problemer, når de skal lægge planer og træffe vigtige afgørelser. Hvis maven ikke er i orden, går det ud over sindstilstanden. Man bliver irritabel, vred eller uretfærdig. Mennesker, som har svækket deres helbred på grund af forkerte spisevaner, har opgivet mange planer, som ville være blevet til velsignelse for verden. Der er også blevet begået mange uretfærdige, ja, ligefrem grusomme handlinger, fordi folk har haft dårlig mave. ret
(257) Her er et forslag til folk med stillesiddende eller åndeligt arbejde: Spis kun to eller tre enkle retter til hvert måltid. Hold op med at spise, når I har stillet sulten. Dyrk motion hver dag og se, om I ikke får det bedre. ret
(257) Kraftige mænd, som har hårdt fysisk arbejde, behøver ikke at være så forsigtige med, hvad de spiser og hvor meget de spiser, som folk med stillesiddende arbejde. Men de ville alligevel gøre klogt i at spise og drikke med måde. ret
(257) Der er nogle mennesker, som gerne vil have nogle ganske bestemte kostforskrifter. Når de har spist for meget, fortryder de det, og derfor tænker de meget over, hvad de spiser og drikker. Men der kan ikke gives regler, som passer for alle. Vi må hver især bruge vor sunde fornuft og vise selvbeherskelse. ret
(257) Vort legeme tilhører Kristus. Vi blev købt dyrt. Derfor kan vi ikke behandle legemet, som vi vil. Hvis man kender sundhedens love, har man pligt til at rette sig efter dem. Det er Gud, der har givet dem. Vi mennesker har pligt til at leve sundt. Vi må selv tage følgerne, hvis vi overtræder sundheden s love. Vi skal hver især stå til regnskab overfor Gud. Derfor skal vi ikke spørge: »Hvordan bærer andre sig ad?« men: »Hvordan skal jeg behandle det legeme, som Gud har givet mig?« ret