(410) En vældig interessant og vigtig historie bringes i Daniel 2. Nebukadnezzar, Babylons konge, drømte en drøm som han ikke kunne huske da han vågnede. ”Så lod kongen drømmetyderne, manerne, sandsigerne og kaldæerne kalde,” dem som han havde ophøjet og som han stolede på, og fortalte omstændighederne til, blev pålagt at de skulle fortælle ham drømmen. De kloge mænd stod skælvende foran kongen, for de havde ingen som helst lysstråle om hans drøm. De kunne kun sige: “Kongen leve evindelig! Sig dine trælle drømmen, så skal vi tyde den.” ”Kongen svarede kaldæerne: »Mit ord står fast! Hvis I ikke både kundgør mig drømmen og tyder den, skal I hugges sønder og sammen og eders huse gøres til skarndynger; men gengiver I mig drømmen og tyder den, får I skænk og gave og stor ære af mig. Gengiv mig, derfor drømmen og tyd den!” Men vismændene vendte tilbage med det samme svar: “Kongen sige sine trælle drømmen, så skal vi tyde den.”