At jeg må kende ham kapitel 263. 263.     Fra side i den engelske udgave.tilbage

18. september - Den kristnes værn

Årvågenhed og vagtsomhed tiltrænges som aldrig før i menneskehedens historie. Blikket må vende sig bort fra forfængelighed. Lovløsheden, denne tidsalders fremherskende ånd, må mødes med ubetinget dadel. Ingen må mene, at de ikke er i fare. Så længe Satan eksisterer, vil hans bestræbelser utrætteligt fortsætte for at gøre verden lige så ond, som den var det før syndfloden, og lige så lastefuld, som Sodomas og Gomorras indbyggere var. De, der frygter Gud, burde nok daglig opsende denne bøn, at han vil bevare deres hjerter fra alle onde begæringer og give dem kraft til at modstå fristelser. De, der i deres selvsikkerhed ikke føler nødvendigheden af årvågenhed og utrættelig bøn, er ikke langt fra et ydmygende fald. Alle, der ikke forstår betydningen af med fasthed at holde deres følelsesliv i tømme, vil lade sig indfange af dem, som forstår den kunst at besnære og vildlede de uforsigtige. Mennesker kan godt have viden om det guddommelige og duelighed til at udfylde en vigtig plads inden for Guds gerning, men hvis de ikke er i besiddelse af en enfoldig tro på deres frelser, vil de lade sig besnære og overvinde af fjenden.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.