Jeg ville ønske, at vi kunne fatte betydningen af ordene: Kristus, "der selv er blevet fristet og har lidt". Hebr 2,18. Selvom han var fri for syndens besmittelse, gjorde hans hellige naturs fine følsomhed dog berøring med det onde usigelig smertefuld for ham. Alligevel mødte han i sin menneskevorden ærkerivalen ansigt til ansigt og modstod alene den fjende, der begærede hans trone. Kristus kunne ikke med så meget som en tanke ledes til at give efter for fristelsens magt. I menneskenes hjerter finder Satan et eller åndet sted, hvor han kan få fodfæste; et eller åndet syndigt begær næres, og ved hjælp af dette kan hans fristelser udøve deres magt. Men Kristus sagde om sig selv: "Thi verdens fyrste kommer, og i mig er der intet, som hører ham til." Joh 14,30.