Jeg er blevet undervist om, at i arbejdet i sundhedsmissionen vil man på de laveste trin af nedværdigelse, opdage mænd, som til trods for, at de har hengivet sig til uafholdenhed og tøjlesløse vaner, dog vil lade sig påvirke, når der virkes for dem på den rette måde. Men de trænger til at blive påagtet og opmuntret. Det vil kræve bestemt, tålmodig og alvorlig anstrengelse at løfte dem op. De kan ikke bringe sig selv på fode igen. Måske hører de Kristi kald, men deres øren er for sløve til at opfatte dets betydning; deres øjne er for blinde til at kunne se, at der er noget godt i vente for dem. De er døde i overtrædelse og synder. Men selv disse er ikke udelukkede fra evangeliets gæstebud. De skal høre indbydelsen: ”Kom!” Skønt de måske føler sig uværdige, siger Herren: ”Nød dem til at komme ind!” Hør ikke på nogen undskyldning. Grib dem fat med kærlighed og venlighed.