Vi skal ikke selv føre regnskab med vore prøvelser, vanskeligheder og sorger. Det står alt sammen skrevet i bøgerne i himlen, og det er her, at man vil tage sig af det. Vi er tilbøjelige til at tænke på det ubehagelige og glemme det gode. Vi tænker ikke altid på, at Gud viser sin godhed mod os hvert eneste øjeblik. Vi tænker heller ikke nok på, at han elskede os så højt, at han lod sin søn dø for vor skyld. Englene forundres over denne ubegribelige kærlighed. Hvis du synes, at du har haft flere bekymringer og vanskeligheder end andre, mens du har arbejdet for Gud, skal du tænke på, at du ejer en fred, som man ikke kender til, hvis man skyder disse problemer fra sig. Der er glæde ved at tjene Kristus. Vis verden, at det ikke er forgæves, at vi tjener ham. |