Der skal gøre noget for de mennesker, som er afhængige af alkohol. Både inden for de forskellige kirkesamfund, på kirkernes institutioner og i såkaldte kristne hjem er der mange unge, der slår ind på den vej, som fører ned i afgrunden. De bliver syge, fordi de er umådeholdne, og begynder at stjæle for at skaffe penge for at kunne tilfredsstille deres syndige lyster. Både deres sundhed og deres karakter tager skade. Disse stakkels mennesker kender ikke Gud. De er udstødt af samfundet og føler, at der hverken er håb for dem i dette liv eller i det næste. De har knust deres forældres hjerte. Mennesker betragter disse stakler som håbløse, men sådan ser Gud ikke på det. Han kender årsagen til deres elendighed og har medfølelse med dem. De har brug for hjælp. Man skal aldrig give dem anledning til at sige: »Der er ingen, der bryder sig om mig.«