Det fjendskab, som findes mellem Kristi ånd og Satans ånd, viste sig på slående vis i den måde, hvorpå verden tog imod Jesus. Jøderne forkastede ikke Kristus, fordi han manglede jordisk rigdom, pragt og fornemhed. De indså, at han var i besiddelse af en kraft, som langt opvejede manglen på disse ydre fortrin. Men Kristi renhed og hellighed fik de ugudelige til at hade ham. Hans liv i selvfornægtelse og skyldfri offervilje var en stadig bebrejdelse mod dette stolte, sanselige folk. Derfor nærede de fjendskab til Guds Søn. Satan og de faldne engle sluttede forbund med syndige mennesker, Alle frafaldets magter sammensvor sig mod sandhedens Talsmand. |