Moses blev oplært i Ægypternes visdom. Han fik en uddannelse under Guds forsyn; men en stor del af den uddannelse måtte ud af hovedet igen, og regnes som tåbelighed. Indtrykkene af denne skulle udslettes efter fyrre års erfaring, ved at sørge for fårene og de sarte lam. Hvis mange som er forbundet til Herrens arbejde kunne isoleres ligesom Moses blev, og kunne tvinges af omstændighederne til at følge et ydmygt kald indtil deres hjerter blev ømme, ville de blive til meget mere trofaste hyrder, end den måde de nu behandler Guds arv. De ville ikke være tilbøjelige til at fremhæve deres egne evner eller prøve at demonstrere at visdommen fra en større uddannelse kan gå I stedet for sund kendskab til Gud. Da Kristus kom til verden, var vidnesbyrdet at verden “ikke kendte Gud i hans visdom, besluttede Gud, ved prædikenens dårskab at frelse dem, som tror."