Jesus undskylder ikke deres synder, men han henviser til deres anger og tro. Han hævder, at de bør have tilgivelse, og løfter sine sårede hænder op for Faderen og de hellige engle og siger: "Jeg kender dem ved navn. Jeg har tegnet dem i mine hænder." Offer for Gud er en sønderbrudt ånd; et sønderbrudt, sønderknust hjerte agter du ikke ringe, O Gud." Sl 51,19. Han siger til sit folks anklager; "Herren true dig, Satan, Herren true dig, han, som udvalgte Jerusalem. Er denne ikke en brand, som er reddet ud af ilden?" Zak. 3,2. Kristus vil iføre sine trofaste sin egen retfærdighed, så han kan fremstille dem for Faderen som en kirke, der er "herlig, uden plet eller rynke eller andet sådant". Ef 5,27. Deres navne står i Livets bog, og der er skrevet om dem: "De skal vandre med mig i hvide klæder, thi de er værdige dertil." Åb 3,4.