Dette er kun enkelte afsnnit af artiklen, i vilkårlig rækkefølge. - Ren side - Tilbage

The Signs of the Times d. 20. februar 1893

Idet han kendte alle trinene på sin ydmygelsessti, afslog han ikke at træde trin for trin ned til menneskets elendigheds dybde, så han kunne gøre soning for den fordømte, døende verdens synder. Hvilken ydmyghed var dette ikke! Det forbavsede englene. Tungen kan aldrig beskrive det. Pennen kan aldrig skildre det. Forestillingsevnen kan aldrig fatte det. Syndfri og ophøjet af natur indvilligede Guds Søn i at tage menneskehedens klædning, at blive ét med den faldne slægt. Det evige Ord indvilligede i at blive kød. Gud blev menneske. Men han trådte endnu længere ned. Han ydmygede sig til at bære fornærmelse, bebrejdelse, beskyldning og skamfuld mishandling. I den verden, som han havde skabt, som blev opretholdt af hans krafts ord, syntes der ikke at være plads til ham. Han var nødt til at flygte fra ét sted til det andet, indtil hans livsgerning var fuldført. Han blev forrådt af en af sine efterfølgere og fornægtet af en anden. Han blev hånet og spottet. Han blev kronet med torne og tvunget til at bære korsets byrde. Han var ikke ufølsom over for vanære og foragt; han underkastede sig det, men han følte dens bitterhed, som intet andet menneske kunne føle det. Han var ren, hellig og ubesmittet og dog fremstillet som en forbryder for verden. Fra den højeste ophøjelse trådte den yndige Genløser trin efter trin på ydmygelsens sti. Han indvilligede i at dø i synderens sted, så mennesket ved et liv i lydighed kunne undfly lovens straf. Han ydmygede sig selv og blev lydig til døden. Og hvilken død! Det var den mest skamfulde, den grusomste, døden på en forbryders kors. Han døde ikke som en helt i menneskers øjne, belæsset med æresbevisninger; han døde som en dømt forbryder, svævende mellem himmelen og jorden. Han døde en langsom død, udsat for en fornedret og ryggesløs pøbels hån og spot.   ret

Planen om det uendelig store offer, der skulle bringe frelsen, blev åbenbaret for det faldne menneske. Intet åndet end Guds kære Søns død kunne sone menneskets synd, og Adam forundredes over Guds godhed, som kunne skaffe sådanne løsepenge for synderen. Som følge af Guds kærlighed oplyste en håbets stjerne den frygtelige fremtid, der lå foran overtræderen. Gennem indstiftelsen af det forbilledlige offersystem skulle det skyldige menneske stadig have Kristi død for øje for bedre at kunne forstå syndens natur, overtrædelsens følger og Guds offers fortjeneste. Hvis der ikke havde været nogen synd, ville mennesket aldrig have kendt døden. Men i det uskyldige offer, der blev dræbt af dets egen hånd, så det syndens følger Guds Søns død for dets skyld. Det er den lovs uforanderlighed, som det har overtrådt, og bekende sin synd; det stoler på Guds Lams fortjenester ..   ret

Ved at blive menneskets stedfortræder, ved at bære den forbandelse, som skulle hvile over mennesket, er Kristus gået i borgen for menneskeslægten for at opretholde sin Faders lovs hellige og ophøjede ære .. Gud har lagt verden i Kristi hænder, for at han helt og fuldt skal hædre lovens krav og vise ethvert princips hellighed.   ret

Offerdyrene var en skygge af Guds kære Søns syndfrie offer og viste frem til hans død på korset. Men ved korsfæstelsen mødte forbilledet sit modbillede og offersystemet ophørte ..   ret

Guds Søn er midtpunktet i den store forløsningsplan, som dækker alle tidligere anordninger. Han er "det slagtede Lam". Åb 13,8. Han er forløser for Adams faldne sønner og døtre i alle tidsaldre af menneskets prøvetid. "Og der er ikke frelse i nogen ånden; thi der er ikke under himmelen givet mennesker noget åndet navn, hvorved vi kan frelses." Apg 4,12.   ret

afsn nr:Sabbatsskolelektier, Lys i mørke, 3.kv 2009. s. 21
afsn nr:At jeg må kende ham 0111
afsn nr:At jeg må kende ham 0111
afsn nr:At jeg må kende ham 0111
afsn nr:At jeg må kende ham 0111