Dette er kun enkelte afsnnit af artiklen, i vilkårlig rækkefølge. - Ren side - Tilbage

The Signs of the Times d. 28. februar 1884

Inden de kom til Sinaj, forstod de deres forpligtelse til at holde sabbatten. Efter mannaen blev givet, samlede folket frivilligt en dobbelt mængde på den sjette dag som forberedelse på sabbatten. Og da de øverste henvendte sig til Moses, sagde han: “Det er netop, som Herren har sagt. I morgen er det hviledag, en hellig sabbat for Herren.” På den syvende dag bad ham dem spise det, de havde fremskaffet. “Thi,” sagde han, “i dag er det sabbat for Herren; i dag finder I intet ude på marken. I seks dage skal I samle det, men på den syvende dag, på sabbatten, er der intet at finde.”   ret

Jøderne var kommet mere og mere til at betragte sig selv som hævet ved guddommelig ret over ethvert andet folk på jorden; dog havde de ikke været omhyggelige med at bevare deres særlige og hellige karakter ved at adlyde alle Guds bud. Nu erklærer profeten, at den fremmede, som vil elske og adlyde Gud, skal nyde de privilegier, som udelukkende havde tilhørt det udvalgte folk. Hidtil havde omskærelse og en streng overholdelse af ceremoniloven været betingelserne, ved hvilke hedninger kunne optages i Israels forsamling; men denne skelnen skulle fjernes af evangeliet. “Alle, som helligholder sabbatten og holder fast ved min pagt, vil jeg bringe til mit hellige bjerg og glæde i mit bedehus; deres brændofre og deres slagtofre bliver til behag på mit alter; thi mit hus skal kalds et bedehus for alle folk. Det lyder fra den Herre Herren: Når jeg samler Israels bortstødte, samler jeg andre dertil, til dets egen samlede flok.”   ret