Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

The Signs of the Times d. 11. juni 1894

Harmoni med frafaldne magter er fjendskab mod Gud.

"Alle dem, som tog imod ham, gav han magt til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. De blev ikke født af blod, ej heller af køds vilje, ej heller af mands vilje, men af Gud." (Joh 1,12-13) Disse er Guds udvalgte; de er dem, til hvem Kristus siger: "Frygt ikke, du lille hjord! thi jeres Fader har besluttet at give jer Riget. Sælg, hvad I har, og giv almisse! Skaf jer punge, som ikke ældes, en uudtømmelig skat i Himlene, hvor ingen tyv kommer nær, og intet møl ødelægger. Thi hvor jeres skat er, der vil også jeres hjerte være. (Luk 12,32-34)   ret

Denne verdens mennesker er så optaget af verdslige affærer, at evige realiteter er af sekundær betydning for dem. De kan ikke skelne sandhed fra vildfarelse. I ånd og praksis gentager de jødernes historie, og i disse sidste dage vil Guds udvalgte, som holder Hans Bud blive mål for foragt, både hos de, der er på høje poster og hos de almindelige mennesker. "Thi den kamp, vi skal kæmpe, er ikke mod kød og blod, men mod magterne og myndighederne, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet. Tag derfor Guds fulde rustning på, for at I må kunne stå imod på den onde dag og holde stand efter at have besejret alt." (Ef 6,12)   ret

I denne tid er der nogle, som lever midt i verdens fordærvede samfund, om hvem Herren siger: "Dog har du i Sardes nogle få, som ikke har besmittet deres klæder; de skal vandre med mig i hvide klæder, thi de er værdige dertil. Den, der sejrer, skal således iføres hvide klæder, og jeg vil aldrig slette hans navn af livets bog, og jeg vil vedkende mig hans navn for min Fader og for hans engle. Den, som har øre, han høre, hvad Ånden siger til Menighederne! .. Dette siger den Hellige, den Sanddru, han, som har Davids nøgle og lukker op, så ingen kan lukke i, og lukker i, så ingen kan lukke op: Jeg kender dine gerninger. Se, jeg har stillet dig foran en åben dør, som ingen kan lukke; thi vel er din kraft kun liden, men du har holdt fast ved mit ord og ikke fornægtet mit navn. Se, jeg skænker dig nogle af Satans synagoge, af dem, som kalder sig selv jøder, skønt de ikke er det, men lyver. Se, jeg skal få dem til at komme og kaste sig ned for dine fødder, og de skal forstå, at jeg har fattet kærlighed til dig. Fordi du har holdt fast ved mit bud om udholdenhed, vil jeg også holde dig fast og fri dig ud af den prøvelsens stund, som skal komme over hele jorderige for at prøve dem, der bor på jorden. Jeg kommer snart! Hold fast ved det, du har, for at ingen skal tage din sejrskrans." (Åb 3,4-11)   ret

Vi skal kende betydningen af disse ord: "Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem din sæd og hendes sæd; den skal knuse dit hoved, og du skal hugge den i hælen!" (1Mos 3,15) Det fjendskab, der findes i hjertet mod ondt har, ikke en naturlig eksistens, men er et fjendskab, der er skabt gennem Den Hellige Ånds virke. "Alle dem, som tog imod ham, gav han magt til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn." (Joh 1,12) Det naturlige menneske er i overtrædelse, og dets natur er i harmoni med den første overtræders. Der er intet naturligt fjendskab mellem det faldne menneske og faldne engle; begge er delagtige i den samme ånd gennem eftergivenhed for det onde. Det er i overensstemmelse med Satans synagoges lov, at faldne mennesker og faldne engle vil forenes i et desperat fællesskab i det ondes kamp mod det gode. Fra begyndelsen har Satan arbejdet uophørligt på at drive Skaberen bort fra tronen, og er der nogen form for uenighed mellem onde mennesker og onde engle, så er de dog enige i deres opposition til Gud. De er bundet sammen med jernbånd i deres modstand mod Skaberen og menneskets Frelser. Satan er besluttet på at depravere mennesket fuldstændigt ved at gøre Guds lov til intet. Han opfinder traditioner, og gennem sine læresætninger lykkes det ham at assimilere deres karakter, som ikke yder fuld lydighed mod Guds lov, med sin egen karakter.   ret

Den harmoni, der eksisterer mellem Satan og onde mennesker, er nøglen til al religiøs forfølgelse, fra da Kain dræbte Abel til i dag. Det samme princip, som drev Satan i himmelen til at bekrige Gud, arbejder nu i ulydighedens børn, og driver dem til at frembringe love, der er i modstrid med Jehovas statutter. Det er frafaldets magt, der ophøjer religiøse gejstlige til Guds plads. Det falske bliver æret over det sande; og således er det, at det fjerde Buds Sabbat bliver trampet i støvet, medens den falske sabbat bliver æret af de verdslige magter.   ret

Falske loves oprindelse kan klart skelnes på de principper, der ligger til grund for dem. Alt, der ikke er i overensstemmelse med Guds kendte og udtrykkelige vilje, er fjendskab mod Gud og har sin oprindelse i Satans synagoge. Guds vilje er udtrykt i hans lov, og synd er lovbrud. De, der lader hånt om Guds bud, arbejder på linie med Satan og er i harmoni med den store leder af frafaldet. Da jøderne påberåbte sig at have Abraham til fader, men ikke gjorde Abrahams gerninger, sagde Jesus til dem :"I har Djævelen til fader, og I er villige til at gøre, hvad der lyster jeres fader." (Joh 8,44) "Den, der gør synd, er af Djævelen; thi Djævelen har syndet fra begyndelsen. Men derfor blev Guds Søn åbenbaret, for at han skulle tilintetgøre Djævelens gerninger." (1Joh 3,8)   ret

Lys skinner midt i det moralske mørke i denne tid. Helligånden arbejder på menneskenes hjerter for at overbevise dem om synd, om retfærdighed og om dom. Men de, der nægter at modtage lyset, og accepterer de undskyldninger, som Satan opstiller som grunde til ikke at adlyde sandheden, vil manifestere satanisk modstand mod dem, der adlyder Gud mere end mennesker. De, der følger den praksis og de vaner, der er i verden, på trods af lys og sandhed, vil være i stædig opposition til Guds bud og vil yde ufravigelig loyalitet til ham, som først gjorde oprør mod Gud og blev udstødt fra himmelens sale. Men midt i verdens fjendskab vil de, der virkelig tror på Kristus, gøre Ham til deres eksempel i alle ting. Jesus siger: "Jeg har holdt min Faders Bud og bliver i Hans kærlighed." (Joh 1-5:10) Den elskede discipel siger: "Den, der siger: "Jeg kender Ham", og ikke holder hans bud, han er en løgner, og i ham er sandheden ikke; men den, der holder hans ord, i ham er sandelig Guds kærlighed blevet fuldkomment. Derpå kender vi, at vi er i Ham. Den, der siger, at han bliver i Ham, han er også selv skyldig at vandre således, som Han vandrede. Mine elskede, det er ikke et nyt bud, jeg skriver til jer, men et gammelt bud, som I har haft fra begyndelsen." (1Joh 2,4-7)   ret

Holder verden Guds lov? - Nej; men selvom de ikke holder loven, så forener den bekendende kristne verden sig med sandhedens modstandere ved at vise foragt overfor dem, der holder Guds bud. Der er åben krig både i den bekendende kristne verden og i verden mod de, der holder det fjerde bud og adlyder alle Jehovas moralske forskrifter. Det fjerde bud lyder: "Kom hviledagen i hu, så du holder den hellig! I seks dage skal du arbejde og gøre al din gerning, men den syvende dag skal være hviledag for Herren din Gud; da må du intet arbejde udføre, hverken du selv, din søn eller datter, din træl eller trælkvinde, dit kvæg eller den fremmede inden dine porte. Thi i seks dage gjorde Herren himmelen, jorden og havet med alt, hvad der er i dem, og på den syvende dag hvilede han; derfor har Herren velsignet hviledagen og helliget den." (1Mos 20,8-11)   ret

Lad enhver sjæl, som læser dette bud, forstå, at det skal holdes præcis, som det står skrevet. Det skal ikke misbruges eller vrides ud af sin sande mening. Syndens menneske tænkte at ændre tider og Guds lov, men ingen magt i himmelen eller på jorden kan ændre det, som er blevet skrevet med Guds finger og lagt i vidnesbyrdets ark under nådestolen (sonedækket).   ret

I et helligt syn blev Johannes taget ind i den himmel- ske helligdom. Han siger: "Guds tempel i himmelen blev åbnet, og hans pagts ark kom til syne i hans tempel". (Åb 11,19) "Derefter så jeg: templet, vidnesbyrdets telt, i Himmelen blev åbnet". (Åb 15,5) Det tabernakel, som Moses blev beordret at bygge, skulle være efter samme mønster som den himmelske helligdom. I arken blev de Ti Bud, som blev skrevet med Guds finger, lagt. Den lov der blev lagt i arken på jorden, var en kopi af den lov, der var i vidnesbyrdets ark i himmelen og Jehovas forskrifter er uafviselige. De Ti Bud udgør karakterens moralske standard. Gud kræver for menneskets del fuldstændig overensstemmelse med hans lov, og forbandelsen er udtalt over enhver, der ikke bliver i alt, hvad der er skrevet, og handler derefter.   ret

Menneskeracen står ikke med en retfærdig karakter, som den Adam havde før han faldt. Selvom det er synd ikke at holde Guds forskrifter, og syndens løn er døden, er der ingen anden mulighed for mennesket, hvorved det kan opnå evigt liv, end ved Jesu Kristi lydighed og retfærdighed, Han som er menneskehedens hoved og repræsentant. Synderen kan kun finde håb ved at stole på Kristi fuldkommenhed. Vi skal benytte os af det syndfri offers fortjenester, som blev fremskaffet ved Guds enbårne Søns død. "Se, hvor stor en kærlighed Faderen har vist os, at vi må kaldes Guds børn; og vi er det. Derfor kender verden os ikke, fordi den ikke har kendt ham. I elskede, nu er vi Guds børn, og det er endnu ikke åbenbaret, hvad vi engang skal blive. Men vi ved, at når Han åbenbares, skal vi blive (være) ham lige, thi vi skal se Ham, som han er. Og enhver, der har dette håb til ham, renser sig selv, ligesom Han er ren." (1Joh 3,1-3)   ret