Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

The Signs of the Times d. 20. juni 1895

Renser sig selv

I elskede, nu er vi Guds børn, og det er endnu ikke åbenbaret, vad vi engang skal blive. Men vi ved, at når Han åbenbares, skal vi blive ham lige, thi vi skal se ham, som han er. 1Joh 3,2. Guds folks arv ses ved tro i Guds ord. Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, som du har sendt, Jesus Kristus. Joh 17,3. Ved tro opnår Buds børn kundskab om Kristus og værdsætter håbet om hans komme for at dømme verden i retfærdighed, indtil det bliver en herlig forventning. For da skal de se ham, som han er og blive ham lige og være sammen med Herren i alt evighed. De hensovende hellige vil da blive kaldt frem fra deres grave til en herlig udødelighed. Når befrielsens dag kommer, da skal I vende tilbage og skelne mellem den, der tjener gud og den, der ikke tjener ham. Når Kristus kommer vil det være for at blive beundret af alle dem, der tror, og denne verdens riger vil overgives til vor Herre og frelser Jesus Kristus.   ret

De, der ser frem til Kristi komme i himlens skyer med magt og megen herlighed, som kongernes Konge og herrernes Herre, vil i deres liv og karakter søge at repræsentere ham for verden. "Og enhver, der har dette håb til ham, renser sig selv, ligesom Han er ren." 1Joh 3,3. De vil hade synd og uretfærdighed, ligesom Kristus hadede synd. De vil holde guds bud, som Kristus holdt sin Faders bud. De vil forstå, at det ikke er nok at være indforstået med sandhedens læresætninger, men at sandheden må få plads i hjertet, praktiseres i livet, for at Kristi efterfølger må være et med ham, og at mennesket må være ligeså rene i deres virkefelt som Gud er i sit virkefelt. Ikke kun hører, men gørere. I hver eneste generation har der været mænd, der har erklæret sig for at være Guds sønner, som betalte tiende af mønt, anis og kommen og som dog førte et gudløst liv. De forsømte de mere betydningsfulde sider af loven barmhjertighed, retfærdighed og Guds kærlighed. Der er i dag mange, der befinder sig i et lignende bedrag. Mens de har udseende af stor hellighed er de ikke Guds ords gørere. Hvad kan der gøres for at åbne øjnene på disse selvbedragene sjæle udover at vise dem et eksempel på sand fromhed og selv ikke være herrens buds hører men gørere og på den måde lade lyset af en ren karakter skinne på deres vej?   ret

Guds sønner vil ikke være som de, der er af verden; for sandheden, der modtages i hjertet, vil være midlet til Sjælens renselse og til karakterens forvandling og gøre dens modtager ligesindet med Gud. Hvis et menneske ikke bliver ligesindet med Gud, er det stadig i dets naturlige fordærvelse. Hvis Kristus er i hjertet, vil han kunne ses i hjemmet, på arbejdet, på markedspladsen og i Kirken. Sandhedens kraft vil føles ved en højnelse og forædling af sindet og blødgøre og betvinge hjertet, idet den bringer hele mennesket i harmoni med gud. Den, der er forvandlet ved sandheden, vil lade et lys skinne på verden. Den, der har Kristi håb i sig, vil rense sig selv, ligesom han er ren. Håbet om Kristi komme er et stort håb, et langtrækkende håb. Det er håbet om at se Kongen i hans herlighed og om at blive ham lig.   ret

Når Kristus kommer vil jorden skælve foran ham, og himlen vil rulles sammen som en bogrulle og hvert bjerg og hver ø vil flyttes fra dets plads. "Vor gud komme og tie ikke. Foran ham gik fortærende ild, omkring ham rasede storm; han stævnede himlen deroppe hid og jorden for at dømme sit folk: 'Saml mig mine fromme, der sluttede pagt med mig ved ofre!' Og himlen forkyndte hans retfærd, at Gud er den, der dømmer." Sl 50,3-6. I lyset af herrens store dag ser vi, at vore eneste sikkerhed findes i at tage afstand fra alt synd og uretfærdighed. De, der fortsætter i synd, vil blive fundet mellem de fordømte og fortabte. Johannes så de, som valgte overtrædelsens vej: "Og jordens konger og stormændene og hærførerne og de rige og de mægtige og alle trælle og frie skjulte sig i huler og mellem bjerge og klipper, og de sagde til bjergene og klipperne: "Fald over os og skjul os for hans åsyn, som sidder på tronen, og for Lammets vrede! Thi deres vredes store dag er kommet; hvem kan da bestå?" Åb 6,15-17.   ret

En frygtelig skæbne venter synderen, og derfor er det nødvendigt, at vi ved, hvad synd er, så vi kan undfly dens kraft. Johannes siger: "Enhver, der gør synd, begår dermed også lovbrud, ja, synd er lovbrud." Her har vi den sande definition på synd; det er "lovbrud." Hvor ofte bliver synderen ikke indtrængende rådet til at forlade sine synder og komme til Jesus; men har budbringeren, som ville lede ham til Kristus, tydeligt udpeget vejen? Har han tydeligt gjort det klart, at "synd er lovbrud," og at han må angre og forlade sin overtrædelse af Guds bud? Kristus vil komme for at tilintetgøre den falske profet, for at feje frafaldets hære bort, for at tage hævn over dem, som ikke kender Gud, og som ikke adlyder Guds evangelium; og det er af den højeste betydning for enhver af os, at vi kender betingelserne, ved hvilke vi skal undfly synderen s skæbne. Det er af den største betydning, at vi forstår beskaffenheden af vort fald og følgerne af overtrædelse. Menneskets samvittighed er blevet hærdet af synd og hans forstand formørket af overtrædelse, hans dømmekraft er blevet forvirret angående, hvad synd er. Han er blevet lammet af syndens indflydelse, og det er vigtigt, at hans samvittighed bliver vakt til at forstå, at synd er overtrædelse af Guds hellige lov. Den, som ikke adlyder Guds bud, er en synder i Guds åsyn.   ret

"Alle har syndet, og mangler herligheden fra Gud," og af den grund har Herren tilvejebragt bod for synd: "Thi således elskede Gud verden, at han gav sin Søn den enbårne, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv." "Og I ved, at han åbenbaredes, for at han skulle bære synden; og der er ikke synd i ham. Enhver, der bliver i ham, synder ikke; enhver, der synder, har hverken set ham eller kendt ham." Den sande prøve på religiøs erfaring gives her. Han der bliver i Kristus er fuldkommen i Guds kærlighed, og hans mål, tanker, ord og handlinger er i harmoni med Guds vilje, udtrykt i hans bud. De er intet i menneskes hjerte, hvem bliver i Kristus, som er i krig med forskrifterne i Guds lov. Hvor Kristi Ånd er i hjertet, der vil Kristi karakter åbenbares, og der vil blive vist venlighed under provokation, tålmodighed og trængsler. ”Børnlille, lad ingen føre jer vild. Den, der gør retfærdigheden, er retfærdig, ligesom Han er retfærdig.” Retfærdighed kan ved Guds store moralstandard, de Ti Bud. Der er ingen andre regel som karakteren kan måle sig med. ”Den, der gør synd, er af Djævelen; thi Djævelen har syndet fra begyndelsen. Det er Satans nægtelse at lyde Guds bud som har bragt synd og frafald ind i universet. ”Men derfor blev Guds Søn åbenbaret, for at han skulle tilintetgøre Djævelens gerninger.”   ret

På grund af den store apostrats bedrag, er mennesket ledt til at adskille sig selv fra Gud, og har overgivet sig til Guds og menneskers fjendes fristelser og begået synd og brudt den Allerhøjestes lov. Gud kunne ikke forandre en tøddel af sin hellige lov for at møde mennesket i dets faldne tilstand. Dette ville bringe skam over guds visdom i at lave en lov, hvorved himlen og jorden skulle styres. Men Gud kunne give sin enbårne Søn til at blive menneskets stedfortræder og sikkerhed til at lide straffen, som overtræderen fortjente, og til at tildele den angrende sjæl sin fuldkomne retfærdighed. Kristus blev det syndfri offer for en skyldig slagt, gjorde menneskene fangne i håbet, så at de, ved anger overfor Gud over at de har brudt hans hellige lov og ved tro på Kristus som deres stedfortræder, sikkerhed og retfærdighed måtte blive bragt tilbage til lokalitet overfor Gud og lydighed mod hans hellige lov.   ret

Det var umuligt for synderen at holde Guds lov, der var hellig, retfærdig og god, men denne umulighed blev fjernet ved Kristi retfærdigheds tildelelse til den angrende, troende sjæl. Kristi liv og død i syndens menneskes sted havde til formål at bringe synderen tilbage til Guds gunst, ved at tildele ham den retfærdighed, der kunne møde lovens krav og accepteres hos Faderen. Men det er altid Satans hensigt at sætte Guds lov ud af kraft og at forvanske den virkelige betydning af frelsen. Derfor har han opfundet bedraget, at Kristi offer på Golgatas kors var for at befri mennesket fra forpligtelsen til at holde Guds bud. han har prakket bedraget på verden, at Gud har ophævet sin natur, kastet sine moralske standarder bort og sat sin hellige, fuldkomne lov ud af kraft. havde han gjort dette, hvilken forfærdelig omkostning ville det ikke have været for himlen! I stedet for at forkynde ophævelsen af loven, forkynder golgatas kors med tordenlyd dens uforanderlighed og evige karakter. Hvis loven kunne være ophævet, og himlens og jordens og Guds utallige verdeners regeringer kunne være bevaret, behøvede Kristus ikke st dø. Kristi død var for i alt evighed at bilægge spørgsmålet om Herrens lovs gyldighed. Idet han havde lidt den fulde straf for en skyldig verden, blev Jesus mellemmand Gud og mennesker, for at bringe den angrende sjæl tilbage til Guds gunst ved at give ham nåde til at holde den Højestes lov. Kristus kom ikke for at ødelægge loven eller profeterne, men for at opfylde den til det mindste bogstav. Golgatas forsoning retfærdiggjorde Guds lov som hellig, retfærdig og sand, ikke kun for den faldne verden men for himlen og for de ufaldne verdener. Kristus kom for at ophøje løven og ære den.   ret