The Signs of the Times d. 24. september 1894
”Du må ikke have andre guder end mig.” Lucifer drog tvivl om retfærdigheden af dette krav i himlen og mente, at dets eksistens overhovedet ikke var nødvendig. Han sagde i sit hjerte: ”Jeg stormer himlen, rejser min trone deroppe over Gus stjerner, tager sæde på stævnets bjerg i yderste ord, stiger op over skyernes højder, den Højeste lig.” Han var blevet gjort smuk, han var blevet højt ophøjet i himmelen, og hans hjerte hovmodede sig på grund af hans skønhed; han satte sin visdom til på grund af sin glans. Om han var det blevet sagt: ”Du var indsigtens segl, fuld af visdom og fuldkommen i skønhed. I Eden, Guds have, var du; alle slags ædelsten var din Klædning, karneol, topas, jaspis, krysolit, sjoham, onyks, safir, rubin, smaragd og guld. . . . Du var en salvet, skærmende kerub; jeg gjorde dig dertil; på Guds hellig bjerg var du; du vandrede op og ned imellem ildstenene. Fuldkommen var du i skønhed. I Eden, Guds have, var du; alle slags ædelsten var din klædning, karneol, topas, jaspis, krysolit, sjoham, gjorde dig dertil; på Guds hellige bjerg var du; du vandrede op og ned mellem ildstene. Fuldkommen var du i din færd, fra den dag du skabtes, indtil der fandtes brøde i dig.” ”Så siger den Herre Herren: Fordi dit hjerte hovmoder sig, og du siger: Jeg er en gud, på et gudesæde sidder jeg midt ude i havet! Skønt du er et menneske og ingen gud, og fordi du føler dig i hjertet som en gud, . . . jeg vil gøre dig til aske på jorden for øjnene af alle dem, som ser dig. Alle blandt folkeslagene, der kendte dig, skal være forbavsede over dig: du skal være en rædsel, og du skal aldrig mere være.” Under symbolet af Tyrus konge giver Skrifterne os en beskrivelse af den første store rebels karakter og skæbne, ham, som gjorde oprør mod Guds lov. ret
| afsn nr: | Sabbatsskolelektier 3. kv. 2011 s. 22 |