Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

The Signs of the Times d. 26. december 1892

Vejen til Kristus IIII - Eet med vintræet

Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til. (2Kor 5,17). Det er kun guddommelig kraft som kan give menneskehjertet nyt liv og fylde sjælen med Kristi kærlighed, noget som altid giver sig udslag i kærlighed til dem han døde for. Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, overbærenhed, godhed, trofasthed, tålmodighed og selvbeherskelse. Når en person er omvendt til Gud får han en ny motivering. Han elsker det Gud elsker, for med den gyldne lænke er livet da bundet til de urokkelige løfter i Jesu liv. Kærlighed, glæde og fred og en ubeskrivelig taknemmelighed vil fylde sjælen, og de som bliver velsignet på den måde, vil sige: Din hjælp giver mig styrke. (Sl 18,35).   ret

Men de som venter på at få en magisk forandring at se af deres karakter, uden en energisk indsats i kampen mod synden, vil blive skuffede. Vi har ingen grund til at være bange, så længe vi ser hen til Jesus, ingen grund til at tvivle på at han helt og fuldt kan frelse dem som kommer til ham. Men vi må stadig være på vagt over for vor gamle natur at den ikke på ny skal få overmagten, og for at fjenden ikke skal klare at lægge en snare for os som igen gør os til hans fanger. Vi må arbejde på vor frelse med frygt og bæven, for det er Gud som virker i os både at ville og at gøre hans gode vilje. Med vore begrænsede muligheder skal vi være lige så hellige på vort område som Gud er hellig på sit område. Så længe det er muligt skal vi åbenbare den guddommelige karakters sandhed, kærlighed og storhed. Som seglet der sætter sit stempel i voksen, må Den Hellige Ånd få lov til at sætte sit stempel på sjælen, og da bærer den Kristi billede.   ret

Vi må alle vokse i åndelig erfaring. Ofte kommer vi til kort i vore forsøg på at efterligne det guddommelige mønster. Vi vil ofte skulle bøje os og græde ved Jesu fødder, fordi vi fejler og kommer til kort, men vi må ikke miste modet. Vi må bede mere inderligt, tro mere helt og forsøge igen med et fastere forsæt at vokse op til at ligne vor Herre. Når vi ikke stoler på vor egen styrke, vil vi sætte vor lid til vor genløsers styrke og prise Gud som er vor frelser og Herre.   ret

Der hvor der er forbindelse med Jesus, er der kærlighed. Uanset hvad vi ellers bærer af frugt, gavner det os intet hvis kærligheden mangler. Kærlighed til Gud og næsten er selve kærnen i vor kristentro. Ingen kan elske Kristus uden at elske hans børn. Når vi er forenet med Kristus, har vi hans sindelag. Renhed og kærlighed vil da præge karakteren, og ydmyghed og sandhed vil styre livet. Selve ansigtsudtrykket ændrer sig. Når Kristus bor i hjertet, er han en forvandlende kraft, og det ydre bærer vidnesbyrd om den fred og glæde som bor i det indre. Vi optager Guds kærlighed i os, lige som grenen trækker næring fra vintræet. Hvis vi er podet ind i Kristus, og fiber for fiber er blevet forenet med det levende vintræ, vil vi bevise det ved at bære rigeligt med levende frugt. Hvis vi er forenet med lyset, vil vi være lysbærere, og med vore ord og gerninger vil vi reflektere lyset til verden. De som er sande kristne, er bundet med den kærlighedens lænke som binder himmel og jord sammen og knytter forbindelsen som skinner i Jesu Kristi ansigt, skinner ind i hans efterfølgers hjerter, til Guds ære.   ret

Vi bliver forandret, ved det vort sind er optaget af. Når vi mediterer over fuldkommenheden hos den guddommelige model, vil vi længes efter at blive helt anderledes end vi er nu, og at blive fornyet så vi kan bære hans billede og få del i hans renhed. Det er ved tro på Guds Søn at forandringen i karakteren finder sted, så verdens børn bliver Guds børn. De går over fra døden til livet, de bliver Åndens mennesker og tolker det som hører Ånden til. Guds visdom oplyser deres sind, og de ser de underlige ting i Guds lov. Når mennesker bliver omvendt ved sandheden, sker forvandlingen af karakteren, og de vinder stadig ny kundskab.   ret

De som vedbliver at være lydige mod Gud, får Kristi sindelag, og Guds vilje bliver deres vilje. De som ikke holder noget tilbage, men lader sig lede helt af Guds Ånd, vil finde at deres sind udvikles og deres opfattelsesevne vokser. I tjenesten for Gud får de en oplæring som ikke er ensidig og utilstrækkelig. De udvikler ikke en ensidig karakter, men får en symmetrisk og veludviklet karakter. Karaktersvagheder, bliver overvundet, for de som stadig holder sig nær til Gud, har et sådan forhold til Jesus at de får hans sindelag. De bliver et med Kristus og får sunde og faste principper. Opfattelsesevnen bliver klar, og de får del i den visdom som kommer fra Gud.   ret

Jakob siger: "Hvem af jer er vis og forstandig? Han skal vise det i gerning ved et ordentligt liv med den vises sagtmodighed." (Jak. 3,13). "Men visdommen fra oven er først og fremmest ren, og desuden er den fredselskende, mild, omgængelig, fuld af barmhjertighed og gode frugter, upartisk og oprigtig. Retfærdighed er en frugt af det, der sås i fred, og den tilfalder dem, der stifter fred." (Jak. 3,17-18). De som drikker af frelsens bæger og påkalder Herrens navn, vil have en sådan visdom. Denne frelse som tåler at blive gransket af den alt vidende Gud, den giver sejer over Guds og menneskets mægtige fjende, giver evigt liv og glæde til dem som tager imod den, og er til glæde for dem som er fattige i sig selv.   ret

Den dejlige lignelse som Jesus fortalte om det bortkomne får og hyrden som lod de nioghalvfems være ude på marken, og drog ud for at lede efter det som var blevet borte, er et billede på Kristi opgave, synderens tilstand og den glæde der er i himmelen over en synder som bliver frelst. Det var ikke en ligeglad hyrde som tæller fåreflokken og sagde: "Jeg har nioghalvfems, og det vil være for meget besvær at drage ud og lede efter det som mangler. Det kommer sikkert tilbage, og da skal jeg lukke det ind, men jeg kan ikke drage ud og lede." Nej, så snart fårene er blevet borte, tæller hyrden flokken om og om igen, og når han er sikker på at der mangler et får, går han ikke til ro. Han lader de nioghalvfems være alene ude på marken, og selv om natten er mørk og stormfuld, om vejen er lang og farlig og dagen har været slidsom, giver han sig ikke før han har fundet det bortkomne får. Så lægger han det trætte og bange får på skulderen, og fuld af taknemmelighed over at eftersøgningen ikke har været forgæves, bærer han det tilbage til flokken. Hans taknemmelighed giver sig udtryk i lovsang, og han kalder venner og naboer sammen og siger: "Glæd jer med mig, for jeg har fundet det får, jeg havde mistet." Sådan er det når en som er blevet væk, bliver fundet af fårenes store hyrde. Da glæder englene sig. "Jeg siger jer: Sådan bliver der større glæde i himlen over én synder, der omvender sig, end over nioghalvfems retfærdige, som ikke har brug for omvendelse." (Luk 15,7).   ret